Selce er en turistby beliggende 3 km syd for byen Crikvenica. Udover almindelig turisme har Selce også, på grund af sit milde middelhavsklima et rehabiliteringscenter – behandlingscenter for mennesker med gigt, luftvejssygdomme og fysiske handicap.
Biograd na Moru, en by og havn, er beliggende i den nordlige del af Dalmatien i Pasman bugten, som ligger 25 km syd for Zadar. Byen ligger delvis på en lille halvø og delvis på fastlandet, og er kendt for sine smukke strande og en række små øer. Byen har i alt 5500 indbyggere. Biograd na Moru ligger i en golf for at beskytte byen fra stærke vindstød. Biograd na Moru og dens omgivelser er en meget attraktiv destination for lystsejlere. Biograd lystbådehavne har mere end 1000 pladser i vandet og 200 pladser på land og er åbne hele året rundt. I umiddelbar nærhed er der tre nationalparker: Paklenica, Kornati og Krka, samt naturparkerne Telascica og Lake Vrana.
Rogoznica er en lille by, beliggende i en bugt af samme navn, mellem byerne Sibenik og Split. Byen ligger 35 km fra Sibenik og 55 km fra Split. Rogoznica ligger på en halvø, der engang var en lille ø af navnet Kopara. I slutningen af det 19. århundrede blev øen Kopara forbundet til fastlandet af en kunstig dæmning.
Tisno ligger dels på Tisno halvøen og dels på øen Murter. Passagen (eller strædet, hvorefter stedet blev navngivet) mellem fastlandet og øen er kun 38 meter bred. I 1991 blev den kontinentale ø del af byen forbundet med en bevægelig bro. Den nyere del af Tisno er bygget på fastland og stedet kaldes Gomilica. Engang var hovedaktiviteten i Tisno handel, oliven og vindruer.
Primosten er en lille by beliggende mellem Sibenik og Split. Den gamle bydel ligger på en lille ø, der er forbundet med fastlandet. Primosten er en rigtig perle med spændende arkitektur, smukke strande og krystalklart vand. I fortiden, levede befolkningen af vinplanter, oliven, fiskeri men i dag er det meste rettet mod turisme, dog er der stadig en del vin produktion i området.
Podstrana er en turistby beliggende kun 7 km fra byen Split, ved foden af Perun, skråningen af bjerget Mosor. Podstrana består af fem landsbyer: den ældste er Gornja Podstrana, som er beliggende på skråningerne af Perun, i en højde af 290 meter over havets overflade. Strozanac, Grljevac, St. Martin og Mutogras er landsbyer langs kysten.
Klenovica er en lille fiskerby beliggende mellem Senj og Novi Vinodolski. Denne lille og fredelig by er et ideel sted til ferie for dem, der gerne vil lidt væk fra trængslen. Klenovica har omkring 350 indbyggere, men i løbet af sæsonen er der naturligvis en del flere mennesker. En speciel ting ved Klenovica er kilderne med ferskvand der løber ud i havet. Blanding af fersk og saltvand fremmer udviklingen af flora og fauna, derfor er der i dette område masser af fisk. De fleste kilder med fersk vand er i bugten Zrnovnica.
Senj, en by der med sine mere end 3000 år på bagen, er en af de ældste byer i det nordlige Adriaterhav. Den ligger ved havet, ved foden af bjerget Kapela og Velebit som er det største bjerg i Kroatien. Senj ligger på kystvejen, der forbinder Rijeka til den sydlige del af landet, før opførelsen af motorvejen var dette en vigtig rute for alle turister, der rejste mod syd. Byen er også forbundet med baglandet med en vej via Vratnik som ligger 700 m over havets overflade. Symbolet for byen Senj er fæstningen Nehaj som blev bygget tilbage i 1558, og var centrum for Uskoci der med stor succes forsvarede byen mod en stærk hær fra det Osmanniske Rige.
Zaton er en stille og rolig turistby beliggende mellem to historiske byer, Nin og Zadar, mere præcist ca. 13 kilometer nord for Zadar og 5 km syd for Nin. En perfekt blanding af mildt klima, naturlig skønhed og en rig kulturarv samt den autentiske dalmatiske arkitektur gør Zaton til et attraktivt turistmål.
Karlobag, en lille by beliggende ved foden af bjerget Velebit, lige ved kystvejen der forbinder Rijeka og Dubrovnik. Byen Karlobag er det nordligste sted i Dalmatien, den ligger lige overfor øen Pag, i knudepunktet mellem de 3 regioner: Dalmatien, Primorje og Lika. Denne position mellem bjergene og havet giver Karlobag et rigtigt middelhavsklima som kun er ved kysten, mens kun ti kilometer, mod Velebit bjerget er klimaet helt anderledes. Befolkningen er på ca. 900 indbyggere og de beskæftiger sig i dag primært med fiskeri og turisme.