Kategorier
Byer Dalmatien

Pirovac

Pirovac er en gammel landsby beliggende i bugten Pirovac mellem Sibenik og Zadar. Pirovac ligger 23 km fra Sibenik og 48 km fra Zadar. Pirovac bugten ligger 10 kilometer inde i fastlandet, hvilket gør den til et ægte naturfænomen.

Pirovac

Pirovac blev første gang nævnt i 1298 under navnet Zlosela som en lille landsby med kun syv huse og 68 indbyggere, men siden 1921 har byen haft navnet Pirovac. I dag huser den 1600 indbyggere og de er hovedsagelig orienteret mod turisme.

Strande i Priovac

Pirovac har smukke naturlige strande, men hovedattraktionen er en lille ubeboet ø Sustipanac som ligger overfor bugten. De lokale kaldte den “Mojster” som betyder ”kærligheds øen”

Stranden Lolic i Pirovac har fået det Blå Flag tilkendt, som er en international pris for renhed af havet og servicekvaliten. Stranden er udstyret med brusere, omklædningsrum og toiletter. På stranden kan man leje udstyr til stranden såsom solvogne og parasoller. En tæt granskov ved siden af stranden giver naturlig skygge på varme sommerdage, og forfriskninger kan man nyde på en af restauranter i nærheden af stranden.

Pirovac Strand

Stranden Miran ligger i nærheden af Hotel Miran og Miran campingpladsen. Stranden er en stenstrand og meget besøgt af lokalbefolkningen. Indgangen til havet er ubesværet, så den er meget velegnet til små børn. Nær stranden er der talrige servicefaciliteter såsom butikker, banker, kiosker, posthuse og barer. På stranden kan man leje udstyr til en række sjove aktiviteter på vandet.

Makirina Cove er beliggende i den sydlige del af Pirovac, kendt for sit helbredende mudder, som sammen med andre klimatiske forhold som højere temperatur og luftfugtighed har helbredende egenskaber for sundheden.

Overnatning i Pirovac

Hoteller i Pirovac omfatter bla. Miran Hotellet som er beliggende i hotel-turist facilitet ved siden af campingpladsen Miran. Hotellet har tre stjerner, og er bygget i dalmatiske stil og har 71 værelser. Campingpladsen Miran er den største campingplads i Pirovac med plads til 600 personer. Der er også flere mindre familie campingpladser, der har maksimal kapacitet op til 100 personer. De fleste boliger i Pirovac er dog private ferielejligheder, men der er også flere luksusvillaer med swimming pool.

Restauranter i Pirovac

I Pirovac kan man finde flere traditionelle taverner og restauranter der tilbyder traditionelle dalmatiske specialiteter. Hvis man er på udkig efter en behagelig Dalmatiner atmosfære og dalmatiske fiske og kødretter, så anbefales Tavern Vesela. Køkkenet er suppleret med et lokalt pizzeriaer, der vil tilfredsstille alle behovene hos fans af pizza og italiensk mad i almindelighed.

Pirovac gamle bydel

Hvad skal man lave i Pirovac?

Pirovac ligger mellem byerne Sibenik og Zadar, så hvis man kan lide sightseeing, anbefaler vi at besøge begge byer. Natur Parken Vransko jezero ligger kun 5 km væk fra Pirovac, og det er et yndet udflugtsmål for lystfiskeri elskere.

Fra Pirovac eller Sibenik, arrangere forskellige rejsebureauer endags ture til:

Shopping i Priovac

I centrum af Pirovac er der flere dagligvarebutikker, der er åbne fra 07-21. Hvis man dog planlægger at købe stort ind, så skal man tage til den nærliggende by Sibenik, som har et større udvalg af store supermarkeder. I Sibenik, har den international kæde Lidl åbnet en butik, den er et populært shopping sted for mange turister.

Supermarket

Natteliv i Priovac

En aften i Pirovac kan starte i en af de restauranter, som er placeret langs kysten. I de senere nattetimer er det bedste sted at gå hen Porat Club, som ligger ud til havet, nær stranden, i en granskov. Porat klubben ligger i det fri, på et 15.000 m2 stor grundstykke, Klubben har et interessant program, og flere spændene sommer begivenheder. Der er også Hacienda diskoteket, som er beliggende i Vodice, som er 11 km fra Pirovac.

Hvordan kommer man til Pirovac?

Hvis man ankommer i bil på A1 motorvejen, tag afkørslen Pirovac og fortsætte ad den lokale vej (afstanden er 16 km). Den nærmeste lufthavn er Zemunik nær Zadar, der kun ligger 50 km fra Pirovac.

Af Morten Smalby

Udvandere bosat i Split, hvor vi nyder livet som selvstændige, tidligere har vi været bosat i tyskland

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.