Kategorier
Aktiv ferie Dalmatien Kajak Øer Seværdigheder

Kajak fra øen Biševo

Som jeg nævnte  i vores rejsebeskrivelse fra Vis, tilbragte vi en af dagene på Øen Biševo, som er en lille ø der ligger ca. 4 sømil fra Komiža.

Porat sandstrand

Vores tur til Biševo, var ikke kun til ren afslapning, min ven Shane fra Lifejacketadventures, havde overtalt mig til at hjælpe ham med at bringe hans kajakker fra Biševo tilbage til Komiža, hvor de normalt ligger til opbevaring når han ikke er på tur.

Så Tirsdag morgen kl. 7.30 mødtes vi med Shane, hans familie og en svensk pige – Johanna som også skulle hjælpe med kajakkerne. Fra Komiža tog vi en fiskerbåd (taxibåd – 25 kuna) Som var læsset med forsyninger, turister og skipperen. Det tog ca. 40 min.  at sejle til det første stop på øst siden af øen, men da vores destination var på vest siden fik vi 20 min ekstra tur.

bisevo porat strand

Da vi var ankommet til øen, besøgte vi først Shane`s venner, Lily og Davor, som har et lille hus 50 meter fra stranden. Lily og Davor er nogle meget interessante mennesker, de bor faktisk i Zagreb, med tilbringer 6 mdr. om året på øen, hvor de bla. Lejer små hytter ud og har et miljø projekt kaldt ”Mali Zeleni I Biševo“ (the littel green at Biševo) Du kan læse om deres projekt her.

Om formiddagen svømmede vi i bugten ved Lily og Davor hus, hvor hvert år fjerner det affald som bliver skyldet op på strande et år var det tæt på 20 tons. Ved frokost gik vi et par km. af en meget tilgroet skovsti (Heldigvis uden at møde slanger) for at komme til den næste bugt Porat, hvor vi spiste en knap så god frokost (Tag køleboks med), og tog os en svømme tur i den meget smukke bugt, som du kan se på billederne her i artiklen.

Ved 15 tiden var det tid arbejdet. Shane, Johanna og jeg forberedte os til turen tilbage til Komiža i kajakkerne. Jeg skal indrømme at jeg var lidt nervøs, for sidste gang jeg sad i en Kajak (som også var første gang) var til Vogalonga, men da vi først startede med at padle forsvandt nervøsiteten hurtigt.

Det første stop på vores kajak tur var ved Modra Špilja (den blå grotte) som du kan se, ser grotten ikke ud af meget, men når man kommer derind i en 6 meter lang kajak uden en lygte, er det lidt skræmmende, men meget smukt.

Efter den blå grotte gik turen hjem til Komiža, vejret var meget smukt, så vi havde ingen problemer med bølger. Ved 19 tiden ankom vi til Komiža, jeg var meget træt men også glad for at jeg havde taget turen, da det jo ikke er hver dag man prøver at sidde i en kajak på åbent hav flere sømil fra fastlandet.

komiza panorama

Lidt om Biševo:

  • – Hoved attraktionen – Modra Špilja (den blå grotte) kan man besøge på organiserede ture, eller man kan tage en fisker båd som vi gjorde.
  • – Biševo har nogle rigtige smukke strande.
  • Kun 7 personer bor fast på øen året rundt.
  • – Regn vand er hoved vandforsyningen på øen.
  • – Vinen fra øen skulle efter sigende være fantastisk.
Kategorier
Kajak Sport

Vogalonga – Jeg gjorde det s..

Søndag morgen kl. 5.45 forlod vi sammen med 10 andre Kajak roere Bibione Campingpladsen og kørte mod Venedig, efter ca. 1 ½ times kørsel ankom vi og fik fundet de gratis parkeringspladser som Georgia havde forslået os på infomødet dagen før.

Vogalonga Venedig

Kl. 7.45 var kajakkerne i vandet og hele gruppen (10 kajakker – 8 single og 2 dobbelt) sejlede af sted ned igennem kanalerne for at komme til start stedet foran Markus pladsen inden kl. 09:00, Shane og jeg skulle lige forbi informationskontoret for at hente vores startnummer, typisk italiensk blev vi naturligvis sendt rundt til flere forskellige steder inden vi fat i det rigtige sted, men 8.45 var vi samlet med resten af gruppen lige foran Markus pladsen hvor vi sammen ventede på startsignalet.

Kl. 09:00 lød kanonon, 1600 tilmeldte og x antal fartøjer uden tilmelding sejlede af sted, dette var simpelt simpelthen et fantastisk syn specielt på grund af de mange forskellige både som f.eks. dragebåde, kajakker, kanoer, robåde og naturligvis gondoler, mange af besætninger var rigtigt flot udklædt.

Før løbet må jeg indrømme at jeg havde alvorlige betænkeligheder ved om jeg være i stand til at klare mere end en 4-5 kilometer, men i starten gik det super det var mega interessant at sejle mellem alle fartøjerne, hvor man bogstaveligt talt måtte sik sakke sig frem og tilbage gennem feltet. Da vi holdt vores først stop troede jeg at vi havde sejlet en 3-4 km, det vidste sig at vi faktisk havde sejlet 12 km og at øen som vi kunne se lidt til højere foran os, var øen Burano som var vendepunktet, før det igen gik tilbage til Venedig, så da jeg fik det at vide begyndte jeg så langsomt at tro på at jeg faktisk kunne gennemføre løbet.

I Burano (En super hyggelig lille by med en masse farvede hus) sejlede vi ned gennem byen, her var løbets eneste forsyningspunkt, så Shane og jeg snuppe os en banan og noget at drikke da vi padlede forbi. En stor del af deltagerne stod faktisk af i Burano for at spise rigtig frokost, men som jeg sagde til Shane, jeg var jo allerede en gang kommet ud af kajakken uden at falde i vandet, så der var ingen grund til at afprøve mit held igen.

Efter Burano kom den hårdeste del af løbet en strækning på 6-8 km over åbent vand, her havde jeg et par mindre kriser, men Shane lod mig tage en pause mens han padlede videre, så denne del klarede vi også. Næste milesten var byen Murano, som er kendt for sin glaskunst, da vi først kom til den var det tydeligt at tårnet på Markuskirken voksede, så det gav lige en ekstra motivations skub.

Da vi nåede stæknings nåleøje, den smalle kanal i bydelen Cannaregio, som skulle føre os ned til Kanal Grande, stod det hele stille, som i kan se på vores video, måtte man virkelig kæmpe sig igennem, hvilket tog os ca. 20 minutter, med da vi først nåede Kanal Grande, gik det hele som smurt, sikkert på grund af de mange mennesker som stop langs ruten og på broerne og råbte FORZA FORZA og klappe af os når vi padlede forbi, det var bare en super fornemmelse.

Ca. kl. 14 nåede vi mållinjen ved Markus pladsen og fik udleveret vores medalje og diplom, nej hvor var det fedt! Fra målområde sejlede vi tilbage til der hvor bilen holdt parkeret, så kl. 14.45, syv timer efter at vi startede havde vi igen fast grund under fødderne. Hold da op hvor var jeg stolt, god nok var min muskler ømme som bare f…, men følelsen af at have klaret de 30 km far simpelthen fantastisk, så jeg kan kun anbefale andre nybegyndere som mig at prøve det, en ting er sikker jeg skal i hvert fald prøve det igen.

Her er et par link fra vores Vogalonga tur og til nogle sider som beskæftiger sig med kajak sejlads.

Vores billeder fra Vogalonga

Campingpladsen hvor vi boede – Capalonga

Arrangøren af event på campingpladsen – Bibionekajak

Kategorier
Kajak Rejser Sport

Camping Capalonga – Bibione

Forrige weekend, var vi som jeg havde fortalt i et tidligere indlæg i Italien, hvor jeg sammen med Shain skulle deltage i den 34 Vogalonga regattaen i Venedig.

Camping Capalonga

Fredag aften kørte vi fra Split til Camping Capalonga i Bibione, da vi havde et par arbejdsrelaterede stop på vejen ankom vi først i Bibione kl 23:30, heldigvis havde Julie ringende til Campingpladsen og adviseret vores senere ankomst, eller var vi ikke kommet ind da plads er lukket for ind og udkørsel mellem 23:00 og 07:00 om morgenen. Da vi alle var rigtig godt trætte efter den 10 timer lange køre tur, gik der ikke lang tid før alle var i køjerne.

På Campingpladsen havde vi lejet to ”Golden Suite Mare” som vi havde får til en speciel ”Vogalonga pris” gennem Bibionekajak, nemlig 65 Euro per døgn, hvilket jeg syntes var helt ok for de super lækre hytter som havde alt hvad man har brug, endda en Webber gril.

Lørdag kørte Shane og jeg af sted for at hente de nye dobbeltkajakker som han havde bestilt hos en italiensk forhandler i området, naturligvis løb vi ind i en masse omkørsler og oven i det havde Shane glemt kortet han havde printet ud, så efter en lille omvej på en 50 km fandt vi endeligt stedet og fik Kajakkerne læsset på taget.

Da vi kom tilbage til Campingpladsen nåede vi lige at dyppe os i poolen som med familien (Som havde været ved poolen hele dagen) inden at vi kl 17:00 mødes med de andre kajak roere til Vogalonga infomøde. Da vi var færdige med mødet, vi Shane og jeg fik gjort Kajakkerne sejlklar og så var det ellers tid min ilddåb i en Kajak, hvilket forløb udmærket, men da jeg allerede syntes at turen på en halvtime var hård var jeg meget spændt på hvordan det ville gå næste dag med de 30 km!!!

Vi afslutte dagen med at tænde op i Webber grillen og hygge os på terrassen og ”lade mentalt” op til Vogalonga.