Kategorier
Kvarner Motorvej Øer

At rejse til øen Krk

Øen Krk er den nordligste ø i Middelhavet, og sammen med øen Cres, er det den største ø i Kroatien. Krk øen er kendt for sine smukke strande og det krystalklare vand. Ud af de 36 blå flag, Kvarner området har fået tildelt, tilhører 14 af dem øen Krk.

Krk Broen

Kategorier
Guide

Priser i Kroatien

udsigt-mod-syd-fra-fort-mirabellaTurister spørger os ofte om pris niveauet hernede, specielt her efter den globale finanskrise, er dette relevant for mange mennesker, så for at spare mig selv lidt arbejde på at besvare på e-mails, har jeg besluttet at skrive lidt informationer, med hensyn til priserne i Kroatien her på vores blog.

Da priserne variere meget i Kroatien (afhængig af hvor i landet man skal på ferie) vil jeg indikere et prisspænd, de dyreste priser kan du regne med at skulle betale i top turist områder så som Istrien, Dubrovnik og på øerne, de billigste priser er dem som du finder inde i fastlandet og i de små Dalmatinske byer.

Hvis du har nogle informationer eller andet som kunne være nyttigt til andre turister, er du meget velkommen til at kommentere det forneden på siden.

Hotel:

Hotel priserne i Kroatien synes ikke at være blevet ramt af den globale Finans krise, så jeg synes stadig at de er for dyre: (Pris per person i dobbelværelse).

Kategori fra (lav/høj sæson) til (lav/høj sæson)
* – ** 15/30 Euro 30/60 Euro
*** 25/50 Euro 60/100 Euro
**** 40/80 Euro 80/150 Euro
***** 80/120 Euro 100/250 Euro

Privat overnatning (Feriebolig)

Jeg har snakket med en del private ejere, og mange af dem beklagede sig over få bookninger i denne sæson, så jeg forslog dem at de måske skulle sætte deres priser lidt ned eller investere lidt mere i markedsføring. Selvom det generelle svar var nej, har jeg lagt mærke til at nogle af dem har sat priserne ned, så det kan lade sig gøre at finde noget til nogle særdeles rimelige priser (Pris nedenfor er pr. pers ved fuld belægning af en 2-4 pers. lejlighed).

Kategori fra (lav/høj sæson) til (lav/høj sæson)
* – ** 8/12 Euro 12/16 Euro
*** 12/16 Euro 16/25 Euro
**** 20/30 Euro 25/40 Euro
***** 30/40 Euro 40/? Euro

*Ligesom hoteller er privat ejede lejligheder tildelt stjerne her i Kroatien.

Spise ude: (restauranter og cafeer)

Som alle andre steder i verden, er der 2 ting som bestemmer prisniveauet i restauranter og på cafeer – beliggenhed og beliggenhed. Så hvis du ønsker at spise ved de bedste beliggenheder, betaler du også for det, men hvis bare er ude på at få et godt måltid kan du sagtens finde rigtige mange gode steder i Kroatien med en yderst rimelig pris. Vi (2 voksne, 2 børn) betaler normalt omkring 240-280 kr. for et måltid, inkl. sodavand til børnene og vin til de voksne.

Produkt Billige områder Dyre områder
Pizza 4-6 Euro +20-40%
Pasta ret 4-6 Euro +20-40%
Salat 2-3 Euro +20-40%
Dessert 2-3 Euro +20-40%
1/2L øl (lokal) >=2 Euro +20-60%
1/2L vin (lokal) 4-6 Euro +20-60%
Cappucino Fra 1 Euro til 3 Euro’s

Drikke ude! (diskoteker og barer)

I de sene aftentimer ønsker du måske at besøge de lokale diskoteker eller barer, her er det godt at vide følgende: longdrinks med vodka, gin, rum etc. Bliver normalt skænket med de globale brands som Smirnoff, Gordans og Barcadi, men du kan også spørge efter de lokale variationer som bliver kaldt Domaci Rum, Domaci vodka etc, det har den samme effekt, men prisen er den halve.

Produkt Billige områder Dyre områder
1/2L øl (lokal) >=2 Euro +20-60%
Long dring (domaci) >=2 Euro +30-60%
Long dring 3 Euro +30-60%
Coca Cola >=2 Euro +20-40%

 

Kør selv priser

Hvis man kører til Kroatien i egen bil er der udgifter til vignette i Østrig, Vignette i Slovenien, og motorvejsafgift i Kroatien som man skal huske at indregne i budgettet

Shopping – dagligvarer!

Der er mange supermarkeder i Kroatien, priserne er generelt på samme niveau som i resten af Europa, men importerede vare/mærker (som du kender hjemmefra), er for det meste de dyreste, lokale mærker derimod er ofte en del billigere en sammenlignelige produkter hjemmefra. Vi handler selv mest i Lidl hernede, da det er vores opfattelse at deres priser og kvaliteter passer godt sammen.

Shopping og service ydelser:

Globe brands (importerede vare) koster næsten det samme som hjemme i DK. Vær opmærksom på at hvis du kan købe kendte mærke til ”prutte pris” er det næsten altid en kopi vare, så medbring det ikke til Italien på din vej hjemad.  Standarden på Tandlæge og sundheds relaterede ydelser (f.eks. massage) er på det samme kvalitetsniveau som i andre europæiske lande, men prisen er som regel en del billigere.

Da Kroatien nu er med i EU, er priser på at benytte Mobiltelefon yderst rimelige, prisen på data trafik kan stadig være høj, hvilket er afhæning af den danske udbyder.

Kategorier
Guide

Penge og valuta til Kroatien rejsen

Som i sikkert ved er Kroatien et EU land fra den første juli 2013, dette medfører en del ændringer, blandt andet bliver indrejsen til Kroatien for folk med schengen Visa nemmere da Kroatien delvist indfører regler som gælder i Schengen området.

Kroatiske-penge

Kategorier
Motorvej

Vignette Østrig

Vignette AustriaPrisen for vignette til de Østrigske motorveje 2013.

Motorcykel: Prisen for den årlige vignette forhøjes fra 32,10 Euro, prisen for en 2 måneders er i 2013,  12.10 Euro og den populære 10 dags vignette koster 4.80 Euro,hviket er en smule højere end de hidtidige pris:

Bil indtil 3.5t: Prisen for den årlige vignette er i 2013 80.60, prisen for en 2 måneders vignette er 24.20 Euro og den populære 10 dags vignette koster 8.30 Euro, hvilket vil sige at alle priser er steget en smule i forhold til 2012:

 

Kategorier
Byer Dalmatien fly

Hvordan kommer man til Split

Overvejer man at besøge Split for en kort eller længere periode, har man følgende muligheder i forbindelse med at komme dertil.

Split Kroatien

Kategorier
Byer Dalmatien

Hvordan kommer man til Zadar

Hvis man overvejer at besøge Zadar, er det jo nødvendig at vide , hvordan man kan kommer dertil, nedenfor har vi beskrevet de forskellige rejsemuligheder.

Zadar

Ankomme til Zadar med bil:

Kategorier
Aktiv ferie Seværdigheder UNESCO Kroatien

Vinter besøg i national park Plitvice søerne

Plitvice søerne er et fantastisk sted at besøge, også i vinterhalvåret. Selvom man måske allerede har besøgt parken i de 3 andre sæsoner, kan jeg helt sikkert anbefale et besøg også i vintersæsonen. Det bedste og mest spektakulære syn er selvfølgelig, når parken er dækket af sne, hvilket sker næsten hver vinter. Især fra december til februar er sne og temperaturer under 0 grader helt almindelige i området.

Nationalpark Plitvice søerne vinter

Kategorier
Dalmatien Øer

At komme til øen Ciovo

Ciovo er en lille ø i det centrale Dalmatien. Øen er forbundet med en bro til Trogir, og denne bro bliver til en flaskehals i løbet af sommermånederne på grund af for meget trafik, forårsaget af turister og lokalbefolkningen. Hvilket er en stor gene for alle. I tilfælde hvor mange mennesker er nødt til at forlade eller komme til øen på samme tidspunkt (fx på skifte dage), kan man have bil køer, som er ganske lange. På dage som disse, kan det tage flere timer.

Ciovo Strand

Kategorier
Dalmatien Guide Øen Hvar

Hvar Guide

HvarEt af de steder, som vi elsker at besøge er øen Hvar og især byen Hvar, som efter vores mening blandt de smukkeste byer i Kroatien. Åbenbart er vi ikke de eneste der synes dette om byen Hvar. I de seneste par år er byen Hvar blevet anbefalet af flere verdenskendte magasiner som en top destination at besøge, nogle har endda kaldt det Kroatiens St Tropez.

Kategorier
Motorvej Rejser

Vignette Slovenien

slovenia_slovene_vignetteOPDATERET (06.12.13): Slovenerne har igen ændret på vignette strukturen, de nye vignette typerne er nu blevet defineret. (Gældende for køretøjer under 3.500 kg.).

Vignetter til Motorcykel – Uge , halvårs, og års. – Uge (7.5 Euro), halvårs (25 Euro) og års vignette(47.50 Euro).

Vignetter til alm. person køretøjer med eller uden hænger – Uge (15 Euro), måned (30 Euro) og års vignette(95 Euro).

De nye priser er gældende fra den 1 Juli 2009.

Hvis man kører af ruten Munchen, Salzburg, Ljubijana, Zagreb, koster en 3 ugers tur til f.eks. Split følgende: 2 * 10 dages vignette til Østrig = 15.80 Euro (7,90 for en 10 dages vignette) + 2 * Tauerntunnel 9.5 Euro (19 Euro) + 2 * Karawankentunnel 6,5 Euro (13 Euro) + (1 stk. en måneds vignette Slovenien = 30 Euro + 2 gange motorvejs betaling fra den slovenske grænse til Split = 2 * 162 kuna (ca. 48 Euro). De samlede omkostninger (motorvej og tunnelafgifter) bliver dermed ca. 123 Euro, hvilket svarer til knap 1.000 kr.

Kategorier
Guide

Kroatien 2015

KroatienKroatien vil i 2015 igen være ferie destinationen for omkring 7-8.000.000 turister fra hele verden, hvis du er en af dem, kan vi anbefale at du læser vores lille Kroatien 2015 guide, hvor du blandt andet kan finde oplysninger omkring, hvordan du kommer til Kroatien, hvor man skal tage hen i Kroatien og hvad du kan opleve mens du er i Kroatien, og naturligvis hvilke events / begivenheder Kroatien har at byde på i 2015.

Kategorier
Dalmatien Øer

Brac Selca den ukendte del af Øen

Ferie på øen BracFor et stykke tid siden havde vi lejligheden til at besøge øen Brac, da øen er beliggende lige over for Split har vi naturligvis været der mange gange, men denne tur var en smule anderledes, idet at det lokale turistråd havde hjulpet os, med at finde de mest interessante steder at se og besøge i Selca området.

Om Brac:

Før jeg starter med at fortælle om vores tur til Selca, først lidt information om øen generelt. Øen Brac er den 3 største af de kroatiske øer, det højeste punkt på øen Vidova Gora, er med sine 778 meter, det højeste punkt på en ø i Adriaterhavet. Øen er beliggende ca. 8 sømil fra Split, herfra er der flere daglige bilfærger. På den sydøstlige del af øen har byen Sumartin en færgeforbindelse til Makarska, byen Bol på den sydlige side af øen kan man også sejle til med katamaran fra Split.

Brac har en befolkning på ca. 12.000 indbyggere, hovedbyen er Supetar hvor færgen ankommer fra Split. Det mest berømte sted på øen er stranden Zlatni Rat (Det gyldne horn) i Bol, som er blandt de 10 bedste strande i Kroatien, Zlatni Rat er også kendt som et paradis for surfere og Kite surfere.

Kategorier
Dalmatien

Camping Kozarica i Pakostane

Vores første campingtur i år gik til Camping Kozarica i Pakostane. Da vores telt desværre ikke overleve regnen på vores tur til Camping Galeb sidste år i september, og da vi endnu ikke har fundet et sted hvor vi kunne købe et “rigtig” telt som erstatning for det gamle, havde vi besluttet at starte vores camping sæson i et lejet mobilhome (-:

Kozarica Camping Reception

Vi forlod Split omkring kl.11 og tog motorvejen op til Sibenik, derfra kørte vi af kystvejen resten af vejen til Pakostane, hvilket var en tur på ca. 1,5 time. Campingpladsen var godt skiltet ud på hovedvejen, så vi endte ved receptionen på campingpladsen uden omveje (-:.

Den venlige receptionist klarede hurtigt det obligatoriske papir kram og viste os på et kort hvor vi kunne finde vores mobilehome, til bilen fik udleveret en sticker og et chipkort til at åbne bommen. Til de voksne fik vi endvidere elektroniske armbånd, som fungerede som nøgle til de sanitære bygninger og til den ekstra ind/udgang ved vandet.

Klokken 1 var vi endelig ved vores mobilhome, vores første indtryk var Wow, mobilhomet var meget større og mere luksuriøst en vi havde forventet, børnene var helt vilde, så vores først campingtur i år startede på den bedst tænkelige måde.

I løbet af weekenden svømmede vi, udforskede campingpladsen og byen Pakostane, herunder kan du læse et hvad vi syntes om campingpladsen og byen.

Kategorier
Byer Istrien-rejseguide

Motovun i Istrien

Historie Motovun: Motovun er en middelalderby beliggende midt på Istrien halvøen, omkring middelalderen blev byen kaldt Kastelijer. På grund af sin beliggenhed på toppen af en bakke (277 meter over havets overflade) er der fra byen en storslået udsigt over store dele af Istrien. I det 11. århundrede blev der opført en fæstning på toppen af bakken, fæstningen manifesterede byens position i området, og gjorde den til en vigtig militær position for de forskellige herskere.

Motovun Istrien

Ifølge en Legende, var Veli Jože (Big Joe) den gigantiske beskytter af Istrien herfra, mange lokale rundt omkring i Kroatien forbinder stadig navnet Veli Jože med Motovun, nogle henviser endda til byen som Veli Jože.

Motovun i dag:I dag er Motovun et populært turistmål, især Motovun Film Festival, som finder sted hvert år i august har skabt masser af opmærksomhed omkring byen. De 500 indbyggere i byen lever hovedsageligt af turisme, vin dyrkning og trøfler.

Især trøflerne, som de finder i skoven nedenfor bakken, (verdens største hvide trøffel blev fundet i skoven omkring Motovun) spiller en vigtig rolle i Motovun i dag. Alt i byen er relateret til trøfler, restauranterne serverer lækre trøffel retter, i souvenirbutikken kan du finde et stort udvalg af trøffel produkter så som.

  • Olivenolie med trøffel
  • Pasteuriseret trøfler
  • Grappa med trøfler
  • Pate med trøfler
  • Honning med trøfler

Hvad skal man se (og gøre) i Motovun: Byen i sig selv er det absolutte højdepunkt, en rundtur på fæstningen er et ”must do”, turen tager ca 30-45 minutter. – Om morgen har du en storslået udsigt over dalene omkring byen. Jeg tog det billedet øverst kl. 7 om morgenen ved vores sidste besøg i Motovun.

Motovun troeffel produkter

Som nævnt før er Motovun Film Festival den største event på året, film festivalen afholdes på torvet (billedet nedenfor), hvor film vises fra mørkets frembrud indtil kl.2-3 om natten. I løbet af dagen, vises der film i en lille biograf på torvet. Da festivalen besøges af flere gæster end byen kan huse, campere masser af mennesker i telte på markerne nedenfor bakken.

I løbet af sommeren arrangerer turist rådet forskellige koncerter i byen.

Trøfler jægerne har deres egne “hemmelige” trøffel stier, for at undgå, at konkurrenten finder ud af hvor deres stier er, går de kun på stien om natten sammen med deres trøffel hunde. Som turist har man mulighed for at komme på trøffeljagt, sammen med en af trøffel jægerne, der er naturligvis ingen garanti for at man finder trøfler, men jeg fik at vide at det også var muligt! (til specielle lejligheder) at arrangere en tur, hvor der helt sikkert ville blive fundet trøfel.

Troeffel skoven ved Motovun

Vinen i området er fremragende; et af mine foretrukne steder, er Vina Tomaz, som er beliggende i dalen nedenfor Motovon, foruden fremragende vine, tilbyder vingården Tomaz også to andre produkter, som jeg varmt kan anbefale. “Medica”, en Rakija lavet med honning (har en sød og varm smag), det andet produkt er “Biska”, som er en Rakija lavet med mistelten, også denne her har en rund og varm smag.

Cykelsport er meget populært i området, f.eks på Parenzana sporet. (I starten af 20èrne kørte Trieste – Porec jernbanen forbi Motovun) sporet bruges i dag til vandring og cykling.

Spisesteder i Motovun: I Motovun der er 5 eller 6 restauranter som alle serverer retter med trøfler, jeg kan personligt anbefale restauranten på Hotel Kastel, her er næsten alle retter hjemmelavet, f.eks har de en rigtig lægger hjemmelavet pasta som man kan få med trøfler eller laks og rejer.

Da byen godt kan blive lidt overfyldt i løbet af sommeren kan det generelt anbefales at reservere et bord.

Motovun spisning med udsigt

Parkering i Motovun: At besøge Motovun betyder motion! Omkring bymuren (fæstningen) er der et meget begrænset antal parkeringspladser, da disse hovedsagelig er reservert til gæster som overnatter i byen er disse som regel optaget.

Hvis man ankommer tidligt er det muligt at parkere langs vejen op til den gamle bydel, det andet alternativ er at parkere på parkeringspladsen forneden, herfra køre der en shuttle bus de cirka 800 meter op til kirken herfra er der 10-15 minutters gang til den gamle bydel.

Prisen for parkering er 10 kuna, shuttle bussen koster også 10 kuna, for folk som overnatte i Motovun gælder særlige priser.

Transport til og fra Motovun: Der er dagligt busser fra byer som Rijeka, Buzet og Umag, bussen stopper på vejen forneden af bakken eller på hovedvejen til Umag. (herfra er der et pænt stykke vej til byen)

Afstand fra Motovun til Umag 35 km
Afstand fra Motovun til Porec 27 km
Afstand fra Motovun til Rijeka 68 km

Overnatning Motovun: Motovun har et meget begrænset antal af private overnatnings muligheder, vi har derfor overnattet på Hotel Kastel når vi har været i Motovun, hotellet har et meget flot wellness-område med swimmingpool, massage og skønhedsbehandlinger, uden for hotellet er der en dejlig have / terrasse med en fantastisk udsigt over dalen nedenfor.

På hotellet er der en fremragende restaurant, om sommeren kan gæsterne sidde på terrassen, og nyde fremragende trøfler retter og hjemmelavet specialiteter.

Hotel Kastel Motovun

Hotel Kaštel
Trg Andrea Antico 7
52424 Motovun
Istra-Hrvatska
tel. 00385/(0)52/681-607, 681-735
fax. 00385/(0)52/681-652
e-mail: info@hotel-kastel-motovun.hr
Web: http://www.hotel-kastel-motovun.hr

Camping i Motovun: Motovun har ingen campingplads, men da landmændene omkring byen er vant til telte på deres marker (når filmen festival er i gang), er det ikke utænkeligt, at de (for et mindre gebyr) også vil acceptere et telt eller en campingvogn, uden for dette tidsrum.

Afsluttende ord: Motovun er et af de virkelige unikke steder i Kroatien. Pga. sin geografiske placering i midten af Istrien, er det naturligvis ikke et sted for en badeferie med børnene, men vi kan helt sikkert anbefale stedet til folk som er på udkig efter, kultur, natur, fred og ro. Motovun kan besøges hele året rundt, om sommeren kan stedet blive ganske overfyldt, så hvis man er til afslapning, f.eks. i kombination med wellness på Hotel Kastel, vil jeg anbefale foråret og efteråret.