img

Brac Selca den ukendte del af Øen

/
1850 Views

Ferie på øen BracFor et stykke tid siden havde vi lejligheden til at besøge øen Brac, da øen er beliggende lige over for Split har vi naturligvis været der mange gange, men denne tur var en smule anderledes, idet at det lokale turistråd havde hjulpet os, med at finde de mest interessante steder at se og besøge i Selca området.

Om Brac:

Før jeg starter med at fortælle om vores tur til Selca, først lidt information om øen generelt. Øen Brac er den 3 største af de kroatiske øer, det højeste punkt på øen Vidova Gora, er med sine 778 meter, det højeste punkt på en ø i Adriaterhavet. Øen er beliggende ca. 8 sømil fra Split, herfra er der flere daglige bilfærger. På den sydøstlige del af øen har byen Sumartin en færgeforbindelse til Makarska, byen Bol på den sydlige side af øen kan man også sejle til med katamaran fra Split.

Brac har en befolkning på ca. 12.000 indbyggere, hovedbyen er Supetar hvor færgen ankommer fra Split. Det mest berømte sted på øen er stranden Zlatni Rat (Det gyldne horn) i Bol, som er blandt de 10 bedste strande i Kroatien, Zlatni Rat er også kendt som et paradis for surfere og Kite surfere.

Byer på øen Brac:

På den del af øen der har retning mod fastlandet (nord) finder man følgende kystbyer: Sutivan, Supetar, Splitska, Postira Pučišća og Povlja. På den vestlige del af øen har man den gamle fisker by Milna, på sydsiden af øen byen Bol, og ved den sydøstlige del af øen den Selca kommune, med landsbyerne Sumartin, Novo Selo og Povlja.

Kommunen Selca:

Den vigtigste by i kommunen Selca, er Selca som er placeret på en bakke som skråner ned mod havet, nedenfor Selca har man kystbyen Sumartin og Puntinak (Selca ved havet), nordøst for Selca, finder man byen Novo Selo og Povlja som ligger i en skøn bugt på grænsen af kommunen. Det vigtigste erhverv i Selca kommune er Stenbrud.

Brac i Kroatien

Vores tur til det Selca – Dag 1:

Vores tur startede fra Split fredag eftermiddag, her tog vi sammen med vores venner Heiko og Ivana (et tysk / kroatisk par) færgen til Supetar. Færge turen som tager omkring 50 minutter koste ca. 4 euro for voksne, 2 Euro for børn og 22 Euro for en bil.

Vel ankommet i Supetar fortsatte vi vores tur tværs over øen til Selca, turen tog os omkring 40 minutter. I Selca mødes vi med Irena fra det lokale turistråd, hun gav os en lille rundvisning i Selca, hvor vi blandt andet så nogle af de 13 statuer i byen, og den smukke kirke i centrum, inde i kirken er der Kristus Statue fra kunstneren Ivan Meštrović, statuen blev støbt kort efter Anden Verdenskrig af smeltede patroner (af mangel på metal og penge var dette den eneste løsning).

Efter sightseeing i Selca fortsatte vi med bilen til Puntinak (kyst delen af Selca), hvor der var arrangeret ferieboliger til os for weekenden. Efter en kort pause og tøj skifte, gik vi til fods hen til restauranten Bilin hvor middagen ventede på os, menuen bestod af sort Risotte , Zagreb Schnitzel og husets specialitet, Spaghetti med rejer i Prosecco sauce. Til dessert fik vi pandekager med chokolade og is som, dette var naturligvis et hit hos børnene.

Maden var utrolig lækker, især prosecco saucen var et absolut højdepunkt, et ”must try”, men det mest interessante (eller hvad jeg vil huske mest) fra restauranten var den hjemmelavede Rakija vi fik efter middagen, lad mig sige det sådan, igennem alle mine år i Kroatien har jeg smagt tæt på 100 forskellige hjemmelavede Rakijas, denne Rakija, som er lavet med cirka 15 forskellige urter, er den mest unikke jeg nogensinde har prøvet, smagen var meget mærkelig/underlig, ikke at det var dårlig i smagen, nej den var bare udefinerligt.

Vores tur til Selca – Dag 2:

Næste dag startede vi ud med en smule motion, Irena havde arrangeret at vi skulle spise morgenmad på en ”Agroturism” farm oppe i bakkerne, stedet skulle være 1 til 1,5 km gåtur fra vores lejlighed, men som så ofte i Kroatien er 1 km ikke lig med 1000 meter, men ofte 2.000-3.000 meter, så vandre turen op ad bakken i den bagende solen og ca. 30 grader var lidt hårdere end forventet, heldigvis mødte vi en fyr i en minibus, som var så venlig at ikke blot at køre os den sidste halvdel af turen, han vente sågar på at vi skulle tilbage!

Lidt motion om morgenen

Vel ankommet til agro stedet, blev vi belønnet med en fantastisk udsigt på fastlandet og Adriaterhavet, vores vært serverede en typisk Dalmatisk morgenmad sammen med husets specialitet – Fiske Carpaccio – hvilket er rå sardiner marineret i olivenolie, citron og hvidløg, som du kan se på billedet her Ida kunne lide det et.

Agro stedet har sovepladser til 6-8 personer, et badeværelse og et køkken, to af sengene er i det lille hus på billedet forneden, her sov ejeren med sine forældre, da han var barn. Så hvis man er til specielle oplevelse bør kan man jo overveje at besøge agro huset og tage et par overnatninger i mini huset, en ting er sikkert, et mere roligt sted er ikke let at finde, du kan kontakte turistrådet i Selca for mere information om agro stedet i Sumartin.

Efter at have afsluttet vores morgenmad tog chaufføren os til et flot renoveret stenhus i området, wow, huset var virkelig dejligt, ejeren havde brugt de sidste 5 år på at renovere huset, detaljerne i træ og sten var helt fantastiske, her kunne man virkelig se at han nød hvad han gjorde. Ejeren fortalte os, at det sandsynligt ville tage yderligere 5 år før fritidshuset og alt udenfor ville være færdigt!

Efter at have set huset, kørte chaufføren os tilbage til vores biler, så vi kunne fortsætte til næste del af vores program, som var frokost i restaurant “Stara Uljara” (Den gamle oliven presse) i Povlja, her serverede vores vært en lækker grillplatte. Indehaveren fortalte os historien om oliven pressen, som var en af de første i Dalmatien, da produktion var på sit højeste havde man på Brac næsten 10 mio. Oliventræer.

Byen Povlja er beliggende i en malerisk bugt, så det var lidt af en overraskelse at høre at byen desværre havde haft et faldende antal turister, ifølge restaurant ejeren havde det specielt været hårdt da byens eneste hotel lukkede for omkring 7 år siden.

Efter at have nydt den dejlige frokost, tog vi en svømmetur i bugten før vi tog hen for at se en Basilika fra det 6. århundrede.

Et af højdepunkterne på eftermiddagen var et besøg hos “TETA Fany” en ældre dame, der producerer te og en creme, baseret på 24 forskellige urter, som hun finder i naturen. Fany startede med urter da hendes mand blev meget syg, lægerne prognosticerede at ham kun havde et par måneder tilbage, det troede Fany ikke på så hun begyndte at give ham hendes urtete. Fany´s mand levede i 3.5 år fra dette tidspunkt, så tilsyneladende havde teen en god virkning. Gennem mund til mund metoden begyndte folk at komme til Fany for at købe nogle af hendes urtete og cremer, i dag har hun kunder fra mange lande i Europa, som bruger hendes produkter til at kurere mod en masse forskellige sygdomme og lidelser.

Fany dame som laver creme

I Fany’s have har hun mere eller mindre alle de urter hun bruger til hendes produkter, men urten i haven bruges kun til at vise folk de forskellige urter. Til hendes produkter anvender hun urter som hun vildt voksende i naturen.

Efter at have besøgt Fany, besøgte vi et stenbrud for at se hvordan den berømte hvide Brac sten er skåret, jeg må indrømme at jeg aldrig har tænkt over hvordan sådan noget blev gjort, så det var ganske fascinerende at høre arbejderne forklare hvordan de skar sten med en “uendelig” metal linje med diamanter. Først skærer de siderne og den bageste del af en 3 * 1,5 m blok, til sidste skubber de kiler ind under blokken indtil den endelig brækker af. De færdige blokke bliver så transporteret på en stor Caterpillar lastbil ned til fabrikken hvor de skæres i mindre stykker.

Som du kan se på billederne her over, besøgte vi også fabrikken. Den massive sav på det første billede skærer stenblokkene som et brød, derefter bliver skiverne gradvist skåret i mindre og mindre stykker, i slutningen af produktionen er det regulære mellemstore fliser (30 * 30) som kommer ud. Fliserne er virkelige smukke og med en pris på ca. 30 € pr. m2 også overkommelig at betale.

Sidst på programmet den dag var et besøg til en lille agro gård uden for Selca. Da vi ankom, blev vi budt velkommen med et bord fyldt med hjemmelavet produkter som omfattede: Prsut/skinke, ost, brød, Figner, nødder, rødvin, Kirsebærsaft, Rakija og Prosecco. Vi måtte naturligvis prøve så meget vi ville, højdepunktet var da børnene og bonden kom med nogle geder så vi kunne prøve frisk gedemælk!

Ida med en ged

Da jeg ikke til noget produkt der kommer fra en ged smagte jeg ikke mælken, men de andre sagde at den var ganske god. Ejeren foreslog os at komme tilbage et anden dag så vi kunne smage en red bull fra Selca? Red bull fra Selca er kold gedemælk med rødvin, ifølge ham skulle denne drik udvirke mirakler til forskellige formål?

Vi sluttede vores anden dag med par øl og et stykke pizza på torvet i Selca, hvor de lokale var samlet for at se VM på en storskærm.

Vores tur til Selca – Dag 3:

Dag 3 startede ud med en glimrende morgenmad på Restaurant TOP i Sumartin, på menuen var der omelet, agurk og tomat salat samt brød og forskellige pølser. Børnene gik som altid på opdagelse i området og pludselig kom Ida og fortalte os at hun havde fundet noget interessant?  på billedet nedenfor kan du se om du kan finde ud af hvad Ida havde opdaget?

hvad saa Ida

Efter morgenmaden blev vi hentet af den lokale vand taxi service, som tog os på en 40 minutters sejltur til en strand, her havde vi et par timers svømning og afslapning, som du kan se på billederne nedenfor var stranden virkelig fremragende. På stranden besøgte vi også en lokal familie, der har et lille hus ved siden af stranden, i løbet af sommer månederne tilbyder de sejlture fra Sumartin til stranden, turen omfatter sejltur samt grillmad på deres terrasse, hvilket jeg tror, kunne være en dejlig udflugt.

Efter vi havde svømmet fortsatte vi tilbage til Sumartin. På turen tilbage tog “taxi chaufføren” os til et par andre bugter hvor vi blandt andet så dette fremragende sted for bjergklatring.

Vel ankommet tilbage i Sumartin fik vi sen frokost på restaurant Dalmatino, restauranten havde borde på en lille kaj. Man kan vel ikke andet end nyde maden når man sidder et sådan sted.

Ved 16:00 tiden var vi klar til at tage tilbage til Supetar efter en meget spændende weekend på øen Brac, det var virkelig glimrende ting/sager, som turistråd havde forberedt for os.

Hvis vores lille rejse historie fra Selca kommune, har givet dig lyst til at besøge dette område, er du meget velkommen til at kontakte det lokale turistråd for at få oplysninger om de områder vi besøgte. Nedenfor kan du finde nogle generelle anbefalinger og oplysninger fra vores side, hvilket vi mener, er gode at vide før ankomst.

Turistička zajednica općine Selca

Frokost i SumartinTourist board municipa Selca
Tel/Fax: 00385 21 648 209
www.tzoselca.hr
(Websiden er i øjeblikket under omstrukturering, så benyt venligst e-mail-adressen til evt. kontakt)
tzoselca@st.t-com.hr

At komme til Øen:

Priserne for begge færger er det samme, hvis du skal til Selca er det lettere at tage færgen fra Makarska, især i sommermånederne hvor det kan blive overfyldt på øen.

Hvem passer en ferie i Selca til:

  • Folk, der ønsker at tilbringe en ferie i fredelige omgivelser
  • Folk der kan lide, Natur, Vandreture og at cykle
  • Familier med små børn

Nyttige Brac / Selca informationer og tips:

  • Priserne for daglige varer på øen er ca 30% højere end på fastlandet, så det tilrådes at medbringe de mest almindelige ting.
  • Selca er et billigere sted at bo end f.eks Bol (som kun er 25 minutters kørsel fra Selca)
  • Man bør medbringe en bil, især hvis hvis man ønsker at udforske øen.
  • Nattelivet er begrænset på øen, så hvis man har teenagere i party alderen bør man overveje en anden destination.
  • Prøv nogle af de lokale producerede produkt som olivenolie, kvaliteten er fantastisk.
  • Facebook
  • Twitter
  • Google+
  • Linkedin
  • Pinterest

2 Comments

  1. Hej!

    Tak for den dejlige beskrivelse af jeres ophold i nærheden af Selca på øen Brac. Vi skal selv til Brac i maj og ville gerne have adresse og telefonnummer/e-mail-adresse til bondegården (agro-stedet), som I besøger 2. dag. Der ville vi nemlig gerne overnatte. Jeg har været i kontakt med turistbureauet i Selca, men de mener ikke at kende til dette sted (?) Vi vil være jer meget taknemmelige for jeres hjælp.

    Venlig hilsen
    Anne-Mette Søndergaard

  2. Hej Anne Mette,

    turistbureauet i Selca kender helt sikker til stedet, da vi var der sammen med dem, bare spoerg efter Irena, og sig at du skal hilse fra mig, send linket til billedet eller historien saa ved hun helt sikker hvad det drejer sig om 🙂

    Mvh

    Morten

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.

It is main inner container footer text