Et af de steder, som vi elsker at besøge er øen Hvar og især byen Hvar, som efter vores mening blandt de smukkeste byer i Kroatien. Åbenbart er vi ikke de eneste der synes dette om byen Hvar. I de seneste par år er byen Hvar blevet anbefalet af flere verdenskendte magasiner som en top destination at besøge, nogle har endda kaldt det Kroatiens St Tropez.
Nedenfor finder du vores rejse tips til byen Hvar samt nogle fantastiske billeder fra byen. Informationer ang. andre byer på øen Hvar ligesom Stari grad eller Jelsa vil blive beskrevet i separate artikler. Du er velkommen til at efterlade en kommentar nedenfor, hvis du har spørgsmål vedrørende byen og øen Hvar.
At Rejse til Hvar – transport muligheder
At komme til øen Hvar er muligt med enten færge eller katamaran: Nedenfor har vi beskrevet de forskellige rejse muligheder til selve byen Hvar.
- Katamaran fra Split til byen Hvar: I løbet af sommeren er der 4 daglige ”rute” katamaraner fra Split til Hvar by, de drives af selskaberne Jadrolinija og Krilo jet. Derudover er der en udflugts katamaran fra Split tours. Rejsetiden med katamaranerne er 55 minutter. Desværre er sejlplanerne for de 4 rute- katamaran ikke helt optimale hvis man ønsker at tage på en dagsudflugt til Hvar. Man kan se sejlplanerne fra Hvar til Split her her.
- Bilfærge fra Split til Stari Grad: Hvis man kommer fra Split eller byer længere mod nord og planlægger at medbringe en bil, er den bedste mulighed at tage bilfærgen til byen Stari Grad. Fra færgehavnen i Stari grad er der ca. 15-20 minutters kørsel til byen Hvar. I sommermånederne er der 6-8 daglige afgange i hver retning. Færgerne drives af selskaberne Jadrolinija og Blueline. Rejser man til fods, venter der en bus til Hvar by, ved færgehavnen i Stari grad når færgen ankommer.
- Bilfærge fra Drvenik til Sucuraj: Hvis man rejser til Hvar med en bil sydfra, er den bedste løsning at tage færgen fra Drvenik til Sucuraj. Om sommeren er der omkring 10 daglige afgange mellem byerne, varigheden af færge turen er ca. 35 minutter. Fra Sucuraj er der omkring 75 km til Hvar by. Rejser man til fods, er der bus forbindelser til byen Hvar efter nogle få af færge ankomsterne. Man kan se færge sejlplanen her.
- Kystfærgen fra Dubrovnik: i højsæsonen er der normalt en bilfærge som sejler fra Dubrovnik, via Korcula til Hvar, færgen ankommer til færgehavnen i Starigrad.
BEMÆRK: Som for alle andre lokale færger i Kroatien, er det IKKE muligt at forudbestille billetter, så man bliver nødt til at være fremme ved færgehavnen i god tid for at købe en billet.
Hvad skal man se og opleve i Hvar:
Byen Hvar er i sig selv, efter vores mening, den vigtigste attraktion. Men der er naturligvis nogle højdepunkt som f.eks katedralen eller teatret, som man finder nævnt i alle rejse bøger. Fra vores mange ture til Hvar, har vi vores egen favorit liste over steder at se og ting at gøre.
- Som nævnt ovenfor er byen Hvar generelt utrolig hyggelig. Hver gang vi besøger den, formår vi at finde “nye” interessante små gader i den gamle bydel. På det centrale torv (Pjaca) har man gamle by dele på begge sider. Hvilken side er den mest interessante? Jeg vil sige begge, hvis man beslutter sig for at udforske dem, så sørg for at medbringe vand, for man skal bestige masser af trapper.
- Vores favorit udsigt er fra fortet Spanjola / Fortica. Fortet er beliggende 90 meter over byen, man kan gå derop fra den gamle by, hvilket tager cirka 40 minutter (følg skiltene fra det centrale torv); huske at medbringe vand til opstigningen på varme sommerdage. (Hvis man ikke kan lide at gå, kan man også køre til fortet.) Belønningen for 40 minutters klatring er … (klik på billedet nedenfor). Behøver vi at sige mere?
- Promenaden, fra det centrale torv har man en promenade langs vandet i to forskellige retninger. Hvis man har tid, så gå så langt man har lyst i begge retninger, der er masser af interessante steder på vejen.
Andre ting vi kan anbefale at gøre eller se tæt på Hvar:
- Pakleni øerne, hvis man ser mod vest, hvorfra katamaran afgår (se kortet nedenfor) kan man se Pakleni ø gruppen. Øerne er fantastisk at besøge for en afslappende dag på stranden, men man kan også tage der til for at spise eller feste om aftenen. Hvordan kommer man til Pakleni øerne: for enden af det centrale torv, ligger flere turbåde linet op, de sejler til forskellige dele af Pakleni øerne til priser, der spænder fra 30 til 60 kuna pr person, afhængig af hvilken tur man vælger. Alternativt kan man leje en båd og sejle til øerne selv.
- Fortress Napoleon, (ja, det blev bygget af kejser Napoleon) – Hvis udsigten fra fortet Spanjola ikke imponere en, kan man besøge et andet fort på Hvar, fortet Napoleon. Fortet ligger 241 meter over havets overflade, og jeg behøver vel ikke at sige at udsigten herfra er fantastisk! Man skal bruge en bil eller tage en taxi for at komme til fortet.
Andre ting, vi har lavet under vores besøg til Hvar:
- En weekendtur med oliven plukning, hvis man besøger Hvar i oktober kan man sikkert finde en olivendyrker som godt kan bruge en ekstra hånd til plukningen, da alt bliver håndplukket. (lønnen bliver udbetalt i FRISK olivenolie)
- En tur til det højeste punkt på øen – Sveti Nikola (626 meter over havets overflade), er muligt på egen hånd hvis man har bil til rådighed, men ikke anbefalelsesværdig, da vejen ikke er den bedste. (Se billeder fra St. Nikola i galleriet nedenfor).
- Besøg nogle af de små landsbyer i området omkring byen Hvar
- Hvis man besøger øen i slutningen af juni eller begyndelsen af juli, er man på øen i den periode, hvor lavendel buskene blomstre. Den intensive lilla blå farve er simpelthen fantastisk! Tag til landsbyerne Brusje eller Velo Grablje og nyd sceneriet derfra.
Overnatning Hvar
Udvalget af overnatningsmuligheder i Hvar spænder fra forholdsvis billige vandrehjem til luksushoteller. Den mest almindelige form for indkvartering er, som alle andre steder i Kroatien, privat indkvartering i lejligheder. Hvad vil vi anbefale? Hmm, da vi for første gang besøgte øen i 2006, boede vi ved Jure og Ljubica. Siden da har vi prøvet et par andre steder, men vi vender altid tilbage til dem. Hos den finder man gæstfrihed og varme på en måde, som vi sjældent har oplevet andre steder. Hvis man boer ved dem i det tidlige i foråret eller i efteråret, vil man sikkert kunne få Jure til at tage en med på en tur rundt på øen, en bedre og mere kyndig guide er svært at finde. Man kan se Jure og Ljubicas lejligheder / værelser her. Hele udvalget af overnatning muligheder på Hvar finder man ved at klikke på ikonerne her.
Hvar |
Hvar |
Hvar |
Strande på Hvar
Hvis man ønsker at tilbringe en hel dag på stranden, er vores anbefaling at tage til Pakleni øerne, hvor man finder mange gode strande, herunder en sandstrand. Hvis man blot ønsker at tilbringe et par timer på stranden, har man nogle mindre strande på hver side af byen, den nærmeste strand fra byens centrum er den ved siden af Franciskaner klosteret.
Spise ude i Hvar, hvor?
I Hvar der er masser af gode restauranter, personligt spiser vi gerne på restaurant Vartal (se kort nedenfor), som har dejlig mad til en rimelig pris, men stort set alle de restauranter, vi har prøvet har været ganske gode. Hvis man gerne vil have en udsigt mens man spiser, er der masser af restauranter omkring promenaden at vælge imellem. Nogle af de mest eksklusive restauranter finder man i en lille sidegade til hoved torvet. Den bedste måde at finde et egnet sted at spise er at spørge de lokale.
Disse hjemmesider giver jer en ide om restaurant udvalget i Hvar:
- Restaurant Bonaca Hjemmeside
- Restaurant Posteni Hjemmeside
- Restaurant Gariful Hjemmeside
- Restaurant Passarola Hjemmeside
- Restaurant Robinson Hjemmeside
Natteliv Hvar
Hvar er kendt for at have nogle ganske gode party aftner i løbet af juli og august mdr. Afhængig af hvor man går hen, vil man opdage, at Hvar er ikke det billigste sted at feste, i hvert fald ikke hvis man sammenligner det med andre steder i Kroatien. Nedenfor har vi samlet de klassiske og mest berømte steder at gå ud på i byen Hvar:
- Carpe diem: temmelig dyrt, men uden tvivl den mest berømte bar i Hvar – Hjemmeside
- Carpe diem strand bar: der ligger i Stipanska bugten på Pakleni øerne. Taxi både til øen sejler fra havne promenaden – Hjemmeside
- Club Veneranda: Bakketop disco, beliggende ved nogle 14. århundrede ruiner, gå fra hoved torvet i Hvar forbi Hotel Adriana og lidt videre og man er der næsten. – Hjemmeside
- Hula Hula: Temmelig cool seaside bar, 15 minutters gang fra hovedtorvet (beliggende mellem Hotel Amfora og Podstine) – Hjemmeside
- Kiva bar: Rock musik og Tequilas er to af de vigtigste ingredienser på Kiva bar – Hjemmeside
Camping ved Hvar
Der er kun én campingplads ved Hvar og det er Camp Vira – mere information om campingpladsen finder man her.
Bemærk: Som alle andre steder i Kroatien, er camping i naturen forbudt, og bøderne er temmelig høje (op til 400 euro), så vi vil ikke anbefale denne mulighed. Hvad der normalt bliver accepteret (af myndighederne) er, hvis man kan finde en privat jordbesidder, som ville lade en tilbringe en nat eller to på hans jord.
Shopping i Hvar
En shopping guide til Hvar og hvad man skal købe på Hvar finde man her.
Parkering i Hvar
Hvis man medbringer bil til byen Hvar, får man ikke meget brug for den til at komme rundt i byen, da stort set hele den indre bydel er bilfri zone. Den eneste større parkeringsplads kan findes ved bus stationen, som er forenden af det centrale torv (se kortet nedenfor). Spørg jeres udlejer eller I receptionen på jeres hotel, de vil helt sikkert kunne fortælle I kan parkere bilen under jeres ophold.
Kort over Hvar
View Hvar Town in a larger map
4 kommentarer til “Hvar Guide”
Hej Morten
Jeg kunne godt have brugt din Hvar-guide før sommerens tur til Kroatien 🙂
Vi var på dagstur til Hvar. Vi sejlede fra Dvrenik til Sucuraj. Vi boede på camping Dole ved Zivogosce, så det var det letteste.
Jeg kiggede næsten forgæves efter lavendlerne, men fandt da et par totter på hjemturen 🙂 Jeg vil give dig ret i, at Hvar by er fantastisk hyggelig, men varmen var ved at tage livet af os. Først havde vi siddet i bilens tempererede klima de 75 km fra færgen, og så endte vi i 40 graders varme 🙂
På min side er jeg ved at skrive om sommerens ferie, og den del med Hvar kan man finde her http://www.petersencamping.dk/kroatien%202012%20del%202.htm
Venlig hilsen Joan
Hej Joan,
ja den har jo været lidt længe undervejs, min lille guide her 🙂
Lavendel er der masser af, jeg har jo som regel Jure til at mig rundt på øen, han ved lige hvor man skal køre hen 🙂
Sikke nogle fine billeder du også har fra Hvar 🙂
Mvh
Morten
Hej Morten. Hvar lyder skøn. Vi kunne muligvis være interesseret i en uge på øen – på camping. Men for os er det et vigtigt must at der er gode cykelmuligheder fra camping til byer og strande. Kan du sige noget om hvordan cykling er på Hvar? Mange hilsner, Ane
Hej Ane,
Hvar er en superskøn Ø, og den er ikke en særligt trafikkert, så man kan sagtens cykle på øen, vejene til de mere afsides liggende strande er sjældent asfalteret, så der kan det godt vært lidt svært at cykle til dem, hvis ikke man har en mountain bike.
De camping pladser jeg kender på øen, Campiong Vira, Camping pladsen i Milna kan man efter min mening cykle til uden problemer.
Mvh, Morten