Kategorier
Byer Dalmatien

Privlaka

Privlaka er et fredeligt turistområde kun 18 km fra Zadar og 5,5 km fra den historiske by Nin. Privlaka ligger på en stor halvø, så den er omgivet på tre sider af havet, på den nordøstlige side lukkes golfen af Nin bugten og på den sydvestlige side af Zadar kanalen. Det milde middelhavsklima og virkningen af det geotermisk mudder havet har, har i høj grad fremmet udviklingen af turismen i denne lille fiskerby. Privlaka er meget attraktiv for folk, der har helbredsproblemer såsom astma, rheumatism og arthritis.

Privlaka

I den undersøiske verden omkring Privlaka kan man finde mange grotter, arkæologiske udgravninger, skibsvrag osv. som også er med til at gøre Privlaka populær blandt dykkere.

Strande i Privlaka

Privlaka har primært sandede bugter, og mange af dem, med lavt og varmt hav, som er helt perfekt til børnefamilier. Nogle af strandene er placeret i små skjulte bugter, de mest berømte strande er Loznica og Skoblari sandstrandene. Stranden Škrapavac er også meget populær, det er den første sandstrand med asfalteret del og en nem indgangen til havet, meget velegnet til børn.

Sandstrand Privlaka

En af de største strande i Privlaka er Sabunike stranden, som strækker sig ca. 20 km, startende fra byen Nin tværs gennem Sabunike og helt til øen Vir. Den er kendetegnet ved lange, lavvandede og sandede laguner.

Overnatning i Privlaka

Privlaka har i alt ca. 267 registrerede private boligenheder, hvor man kan finde komfortabel indkvartering i moderne og pænt indrettede værelser og lejligheder.

Udover privat indkvartering, kan man også finde indkvartering i Resortene Sabunike og Škrapavac som består af bungalows og villaer med værelser og lejligheder beliggende ved havet.

Hvad angår campingpladserne, er der et par stykker i Privlaka, en af de bedst kendte og største er campingpladsen Dalmacija, som ligger i en smuk bugt, der dækker et areal på 40.000 m². Den har 350 standpladser af 60 m² og 90 m², 25 mobilhomes i forskellige størrelser, supermarked, pizzeria, isbar, biergarten og en bar på en smuk sandstrand.

Feriebolig Privlaka

Restauranter i Privlaka

Privlaka har et rigt gastronomisk tilbud, der er blevet stærkt hjulpet på vej af udviklingen af turismen. I Privlaka finder man mange caféer, restauranter, værtshuse og pizzeriaer, hvor det er muligt at nyde en række dalmatiske retter med et glas hjemmelavet vin fra Privlaka. Det gastronomiske tilbud omfatter en række lokale dalmatiske retter tilberedt efter traditionelle lokale opskrifter, bestående af daglig friskfanget fisk, som i kombination med lokale, jomfru olivenolie, friske grøntsager og hjemmelavet vin giver en unik gastronomisk oplevelse. Er man ikke til fisk kan man selvfølgelig også finde kød specialiteter, tilberedt på den traditionelle dalmatiner stil.

Hvad skal man Lave i Privlaka?

Langs havnen mod vest starter promenaden, som dækker næsten hele halvøen, her kan man slappe af på varme sommeraftener. Der er også børne legepladser og sportsanlæg, i byen Loznica, og for cykel fans er der en 8 km lang cykelsti.

Nær Sabunika er der et vandsportscenter “Surfmania”, hvor man kan lære at windsurf, surf, kite surfe eller sejle en katamaran. Der er også et rigt udbud i turist landsby Zaton, som kun er 1,5 km fra Privlaka.

Endags ture fra Privlaka

Hovedgade Privlaka

Shopping i Privlaka

I Privlaka finder man flere supermarkeder, slagter, bager, et posthus, en blomsterhandler, en frisør, en skønhedssalon og et vaskeri. Har man brug for at handle større ind, anbefale vi at tage til Zadar.

Natteliv og arrangementer i Privlaka

Der er flere barer på strandene, hvor man kan slappe af med et udvalg af drinks og cocktails og nyde musikken og det dejlige vejr.

Der er også en række kulturelle og underholdnings begivenheder såsom den traditionelle fest kaldet “Privlaka night”, som afholdes hver sommer den 4. august og er en af de største begivenheder i løbet af sommersæsonen. Andre mindre festivaler er “Smotre Klapi”, “Fiskernes Nights”, “Summer Carnival”, osv.

Hvordan kommer man til Privlaka

Den nærmeste motorvejsafkørsel A1 er Zadar 2, som er omkring 30 km fra Privlaka. Man kan også køre ad kystvejen, som er meget mere interessant da den passerer gennem mange maleriske kystbyer. Men der kan opstå store trafikpropper i løbet af sommermånederne, så vi anbefaler at bruge motorvejen.

Den nærmeste lufthavn er Zemunik nær Zadar, som er beliggende 35 km fra Privlaka (ca. 40-45 minutter med bil).

Regionale buslinjer køre mellem Zadar og Privlaka. En enkeltbillet mellem Zadar og Privlaka koster 19 kn. Fra lufthavnen er man først nødt til at tage en bus til Zadar hovedbanegården og skifte til en bus til Privlaka.

Af Morten Smalby

Udvandere bosat i Split, hvor vi nyder livet som selvstændige, tidligere har vi været bosat i tyskland

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.