Kategorier
Aktiviteter Dalmatien Vi anbefaler

Omis – Pirat aften på Cetina floden

caroline-og-ida-med-alle-10-piraterFra det 12 til det 14 århundred var Omis, et farligt sted for skibe at passere, byen var nemlig hjemsted for de frygtede Omis Pirater. Igennem 2 århundred blev skibe og andre sø fartøjer som mødte “the sagittas” (Pilen – en speciel bygget båd til hurtige angreb og endnu hurtigere tilbage trækning) ofte angrebet og overmandet af pirater fra Omis.

Piraternes base var et par kilometer oppe af Cetina floden, hvor de op til 250 meter høje klippervæge gav dem perfekt beskyttelse mod angribere. Korsridderne og tyrkerne led grufulde nederlag i deres angreb på piraterne fra Omis og måttet sande at dem var dem som herskede over Cetina dalen.

Nu har turister nu muligheden for at opleve Omis pirater ved en pirat aften på floden Cetina. Pirat aftenen inkluder en sejltur op ad Cetina floden og et show med piraterne ved den historiske restaurant Kastil Slanica. Da jeg hørte om dette besluttede jeg at tage Caroline og Ida med på sådan en aften.

omis-pirat-aften-her-starter-det

Sidste Tirsdag havde jeg reserveret 3 pladser til pirat aften. Pigerne var selvfølgelig helt vilde med at skulle af sted, allerede i bilen fra Split til Omis blev jeg bombarderet med alle mulige spørgsmål som: far, er piraterne rigtige? far, er det farligt? Osv.

Turen starter kl. 19.30 så vi ankom kl. 19.15, starts stedet er meget nemt at finde, når man kommer fra Split drejer man til venstre lige efter man har passeret Cetina broen, 50-70 meter op ad vejen (se billede) finder man start stedet på venstre side af vejen. Hvis man ankommer med bil, kan man parkere på en stor parkerings plads lige før broen, parkering koster 4 kuna pr. time. Kl. 19.30 startede vores sejltur, som du kan se på billederne nedenunder er naturen op langs Cetina floden meget smuk.

Efter 40 min. ankom vi til Kastil Slanica, Caroline og Ida var lidt skuffet over at de ikke havde set nogen pirater ind til videre, men det ændrede sig hurtigt da vi lige pludselig hørte skud bag os, vi var under angreb af piraterne fra Omis. Da piraterne klatrede ombord på vores båd var Ida ikke helt glad for situationen, men efter at jeg havde forklaret at det ikke var rigtige pirater men skuespillere, synes hun at det var sjovt.

piraterne-angriber-os

Ved Kastil Slanica blev alle gæster og pirater budt velkommen med en kæmpe buffet som blandt andet bestod af peka (en bagt ret med kartofler og kød), grillede ørreder, diverse kød retter og fritule (en slags friture stegte æbleskiver) og selvfølgelig drikkelse til alle. (saftevand til børn, vin og vand til voksne). Ida og jeg langte godt til at den grillede fisk, som var super lækker og Caroline “testede” en masse fritule. Pigerne blev lidt stille da vi lige pludselig fik selskab af 2 pirater ved bordet, som lagde deres våben på bordet mens de spiste, men efter et stykke tid sad Ida og snakkede med dem og kiggede på deres våben.

Efter den dejlige buffet var det tid til dans og pirat lege, hvilke blandt andet var arm lægning, som du kan se på billederne nedenunder var pigerne på dette tidspunkt totalt fortroligt med piraterne. På et tidspunkt spørger jeg Caroline om hun ikke synes at piraterne var gode, selvom det ikke rigtige var pirater, hvor til hun svare; “far piraterne er rigtige, jeg ved godt at det ikke er pirater som i gamle dage, men det er pirater som de er i dag”!

Kl. 23 var det tid til at tage med bus tilbage til Omis, pigerne var total trætte men både pigerne og jeg havde haft en rigtig dejlig aften. Selvom 10 pirater bevæbnet til tænderne med pistoler og knive kan virke overvældene for børn, var disse pirater virkelig gode til at håndter børnene, mine piger fald i hvert fald i søvn den aften med et smil på deres læber.

Her er et par facts omkring Pirat aften på Cetina floden

Hvornår: 29.06.2017 til 13.07.2017 kl. 19:30 til 23:00

Organiser: Turistička agencija Omnivia

Booking: info@omnivia.hr eller telefon +385 21 862 238, +385 99 3146220

Pris: 300 kuna pr. voksen, 150 kuna pr. barn (0-14), prisen er inkl. sejltur, buffet og drikkevare, live musik med leg med piraterne og bustransport tilbage til Omis.

2 glade piger med Pirater

For mindre grupper kan det arrangeres med afhentning med bus i Split.

Hvad skal man medbringe: kamera og måske en trøje da det godt kan blive lidt koldt om aften. Hvis det er muligt så klæd ungerne ud som pirater.

PS: Efter at have hørt på pirat historier i 4 dage, var jeg nød til at tage pigerne med til Omis for at købe pirat T-shirts, pigerne forklarede mig at havde brug for dem, til når de i skolen og børnehaven skulle fortælle om deres møde med piraterne.

Af Morten Smalby

Udvandere bosat i Split, hvor vi nyder livet som selvstændige, tidligere har vi været bosat i tyskland

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.