Brela er den første turist by på Makarska Rivieraen, hvis man kommer nord fra. Brela har en befolkning på omkring 1.900 mennesker, 150 af dem bor i Gornja Brela, den øvre del af byen, som ligger på bjerget ved grænsen til naturparken Biokovo. Den nedre og nyere del af Brela, ligger ved havet, denne del af Brela består af flere små byer, Soline og Donje Selo er de største. Dette område har en befolkning på omkring 1.750 mennesker.
Strande i Brela
Højdepunktet i Brela er uden tvivl strandene, som er blandt nogle af de smukkeste strande i Kroatien. I alt har Brela 6 km grus strande, som strækker sig langs kysten.
Den mest kendte strand er Punta Rata. Denne strand blev omtalt i Forbes Magazine som en af de smukkeste strande i verden. Men generelt er alle de 6 km strande virkelige fantastiske. Store fyrretræer kan findes på eller lige bag ved strandene, så man kan altid finde skygge.
Hvis man kan lide at snorkle, vil man elske Brela. Langs strandene i Brela finder man restauranter, kaffebarer samt boder der sælger frugt og souvenirs.
TIP: Hvis man ønsker at parkere tæt på stranden, er man nødt til at ankomme tidligt, gerne mellem kl. 8 og 9. Fra hovedvejen følger man bare den forholdsvis stejle vej mod Brela center, drej af i retning mod Hotel Bluesun Marian (her er en bum hvor man skal betale for parkering), personen ved bommen vil fortælle dig, hvor du kan parkere. Når denne parkeringsplads er fuld, begynder folk at parkere på vejen der fører ned til Brela (her skal man også betale), og derfra skal man gå et pænt stykke ned til stranden.
Overnatning Brela
I Brela er der flere hoteller beliggende direkte ved havet, som f.eks Bluesun Marina, Maestral og Bluesun Soline. Disse hoteller ligger mellem byens centrum og Punta rata stranden. Selvfølgelig er der også en hel del ferielejligheder til leje i Brela, og størstedelen af dem er beliggende på bakkerne ned mod centrum og marinaen. Enkeltstående sommerhuse med eller uden pool er sjældne i dette område.
Brela |
Brela |
Brela |
Restauranter Brela
I det dejlige og maleriske centrum af Brela, er der flere gode restauranter og konobas. Ud over restauranterne i centrummet af byen, er der også restauranter langs strand promenaden.
Anbefalelsesværdig er restauranterne Volat, Mediteran und Burin, samt Konoba Ivandica Dvori og Galinac. Har man lyst til at spise en stor pizza, er Bistro Marko stedet at gå. Den bedste is kan findes på Cafe Roma.
Ting at lave i Brela
Næsten alle de aktiviteter der forfindes, er koncentreret ved promenaden og havnefronten, hvor man har muligheder for at prøve paraglidning efter en båd, ride på en banan båd eller anden oppustelig ting.
Fra centrum er der en hurtig båd der tilbyder en tur langs strandene og et besøg på Brac, hvor man kan svømme lidt. Der er også glas både og både til udlejning.
Et ”must do” er en spadseretur langs strand promenaden.
Fra Brela har man følgende muligheder for dagsture.
- Et besøg i naturparken Biokovo på egen hånd eller deltage i en af de forskellige ture der tilbydes.
- Besøg i Makarska.
- Flere aktiviteter i Omis, eksempelvis rafting eller kajak ture.
- Dagstur til Split – 1 times kørsel fra Brela
- Dagstur til Dubrovnik – 3 timers kørsel fra Brela
Shopping i Brela
Tæt på lystbådehavnen er der to mindre supermarkeder, hvor man kan købe almindelige dagligvarer, man hvis man skal handle stort ind til en uges ferie, finder man større supermarkeder i Makarska.
Natteliv i Brela
De tidlige aftentimer, kan man nyde på kaffebarerne langs strand promenaden, til de sene nattetimer, bliver man nødt til at tage til Makarska, hvor man vil finde flere diskoteker.