Øen Korcula ligger i den sydlige del af Dalmatien og er kendt som Marco Polo øen. Korcula er adskilt fra Peljesac halvøen af en smal kanal og de er forbundet med færger mellem Domince – Orebic. Færge turen tager kun 15 minutter, og færgerne sejler hyppigt, især i højsæsonen. Øen Korcula er en smuk ø med sin frodige vegetation, smukke strande og historiske steder, så den har virkelig en masse at tilbyde sine turister. Langs kysten af øen, finde man byerne Korcula, Lumbarda, Vela Luka, og inde på øen finder man byerne Zrnovo, Pupnat, Cara, Smokvica og Blato.
Przina strand
Vela Przina strand ligger på sydsiden af øen i Lumbarda. Korcula og Lumbarda er forbundet med hyppige busforbindelser og turen tager kun 15 minutter. Przina-stranden er godt beskyttet mod nordenvind, men når vinden blæser fra syd er der risiko for meget høje bølger. Stranden er velegnet til familier med små børn og ældre personer. På stranden kan man leje liggestole og parasoller, og der er også en beachvolley ball bane. Lige ved siden af stranden er der en parkeringsplads (betaling). På stranden er der én cafe, der serverer fastfood.
Badija øens strande
Badija øen er en populær destination for en dagstur fra Korcula. Badija øen tilhører øgruppen Korcula og er den største blandt de 20 øer. En taxa båd sejler fra Korcula havnefront til Badija, en returbillet er 20 kuna og turen tager 15 minutter. Badija øen var i det sidste århundrede beboet af franciskanerne, der restaurerede det gamle kloster. Der er også forskellige restauranter, der er åben i sommermånederne, ofte kan man se hjorte der uden frygt for de besøgende er på udkig efter et lækkert måltid.
Stranden er stenet og delvist skjult af tæt vegetation, der giver skygge. Adgang til havet er moderat og dækket med hvide sten. På Badija er der også en strand for nudister.
Korcula by strand
By stranden i Korcula ligger kun 200 meter fra den gamle bydel mod Hotel Park. Stranden er af grus, og der er flere barer og restauranter i nærheden. Da dette er en offentlig strand, og ligger i nærheden af flere hoteller (Marco Polo Park, Liburnia) bør man forvente store menneskemængder, især hvis man planlægger at ankomme i højsæsonen. Faciliteterne på stranden er: et mobilt toilet, en lille restaurant og lounge stole.
Pupnatska luka
Pupnatska luka er helt sikkert en af de smukkeste bugter på øen. Den er beliggende på den sydlige side af øen og kun 5 km fra byen Punat. Bugten kan nåes ved en ikke asfalteret, men en helt sikkert farbar vej. Nær stranden er der et område, der anvendes som en parkeringsplads. Stranden er af små sten med en dejlig adgang til havet, og er velegnet til familier med små børn.
Vranac by strand – Vela Luka
Vranac by strand blev bygget helt tilbage i 1924, og i 2012 blev den fuldstændig renoveret og dekoreret. Ved fornyelse af stranden, blev turist tilbuddene i Vela Luka hævet til et højere niveau. Stranden er af små sten, og man kan leje parasoller og liggestole. Stranden har en café og en restaurant.
Øen Proizd strand
Øen Proizd ligger ved indgangen til Vela Luka og helt sikkert et sted at besøge, hvis man er i nærheden. På grund af den ekstraordinære kvalitet af havet, blev Proizd kåret “Den bedste strand på den kroatiske Adriaterhavet” i 2007. Øen Proizd er omkring en halv times sejltur fra korcula øen, men med en speedbåd, kan man være der i løbet af et par minutter. Øen har en lille mole og en restaurant med et stort udvalg af dalmatiske retter. Proizd er omgivet af krystalklart vand og sandstrande i klippefyldte bugter, så hvis man ønsker at komme væk fra store folkemængder og nyde det smukke krystal blå hav, er en tur til Proizd det bedste valg.