Kategorier
Byer Istrien-rejseguide

Pula Istrien

Byen Pula ligger på den sydvestlige spids af Istrien halvøen. Det er den største by og det administrative centrum i Istrien, hvilket byen har været, siden den romerske periode, den mest ”frugtbare” periode i Pulas historie med hensyn til kultur, infrastruktur konstruktion osv.

Pula

I dag er Pula den niende største by i Kroatien med 60 000 indbyggere og er en af de vigtigste turistdestinationer i Kroatien takket være arven fra den romerske kultur det milde middelhavsklima samt den smukke natur og havet.

Strande i Pula

Pulas kyst er meget bugtet, så der er masser af smukke strande, både sand, grus og småstens strande, som alle er let tilgængelige. Mange af strandene i Pula er blevet tildelt det blå flag på grund af det rene hav og den medfølgende service der er at finde på stranden.

Her kan man se en detaljeret beskrivelse af de bedste strande i Pula.

Pula Strand

Overnatning i Pula

Da Pula er et velkendt turistmål, finder man masser af indkvarteringsmuligheder. Der ligger mange hoteller, vandrehjem og private lejligheder i centrum af Pula, men de fleste hoteller finder man i Punta Verudela turist Resort på halvøen Verudela, der ligger 4 km fra centrum af Pula. Her finder man også ferielejligheder, villaer osv.  Inden for selve Resortet finder man alt hvad man har brug for under ferien, lige fra et supermarked, hæveautomater, frisør, restauranter, barer osv.

For dem, der foretrækker en aktiv ferie, findes der også masser af muligheder: vandre og cykelstier, sport og fritidscenter med baner til tennis, håndbold, volleyball, minigolf, der tilbydes vandsport som jet ski, banan både osv. Resortet har også flere swimmingpools og en vandrutsjebane.

Punta Verudela Resortet har også en Animation klub, som underholder børnene med alle former for spil og lege. Der er også underholdningsprogrammer for voksne.

I Resortet ligger Veruda Marinaen, som er godt beskyttet mod vind og bølger. Den har 630 kajpladser i havet og 150 på land.

Campingpladser i Pula

Der findes et par campingpladser ved Pula. Den største af dem er camping Stoja beliggende på halvøen af samme navn, 3 km fra centrum af Pula. Campingpladsen har en kapacitet til 2157 personer, flere hundrede standpladser og mulighed for at leje Mobilhome. På campingpladsen finder man en bred vifte af faciliteter, og pladsen er god til familier med børn, da den har forskellige typer af strande, men også for sport elskere, da der tilbydes mange forskellige sportsaktiviteter.

Andre campingpladser er camp Pomer og camp Brioni. Det er små campingpladser beliggende ca. 7 km uden Pula.

Hvad skal man se og lave i Pula?

Da Pula har en lang historie og en meget stor kulturarv, mest fra romer tiden men også fra den østrig-ungarske periode, er der selvfølgelig meget at se. Udover de mange historiske ting man kan se, er Pula også rig på forskellige former for arrangementer.

Pula Forum

Vedrørende sightseeing, er de mest betydningsfulde monumenter fra den romerske periode. Det centrale monument er selvfølgelig det romerske amfiteater, som er det sjette største amfiteater i verden og et af de bedst bevarede. I det underjordiske områder af Arenaen afholdes udstillingen “vinavl og produktion af olivenolie i Istrien Under den romerske periode”.

På den centrale plads i byen / forum, kan man se the ”Temple of August”, som blev bygget i det første århundrede, her kan man også se romerske skulpturer lavet af sten og bronze.

Et af de bedst bevarede monumenter er Arch af Sergii eller den gyldne port. Andre monumenter er: Lille Romansk Teatre, St. Francis Kirke og et kloster fra det 14. århundrede, Kaštel – et slot fra det 17. århundrede, som også indeholder Istrien historiske museum, Sailors ‘kirkegård osv.

Pula Golden gate

At byen har været under Østrigsk herredømme, ses på arkitekturen i byen. Under den Østrig – Ungarske periode blev der bygget en krigshavn og et skibsværft. Der blev også bygget villaer og huse til de mange officerer.

For at beskytte havnen, byggede Østrigerne et forsvarssystem bestående af en række separate Fæstninger, som blev forbundet med et netværk af underjordiske tunneler på i alt 40 km.  I dag bliver der i tre af de tunneler dyrket svampe, takket være de gode betingelser!.

I fortet Verudela ligger Aquarium Pula, hvor besøgende kan blive fortrolige med de forskellige organismer i Adriaterhavet, endvidere finder man i Akvariummet tropiske ferskvand fisk, samt repræsentanter for de europæiske floder og søer.

Grøntsags marked i Pula blev også bygget under den østrig-ungarske periode, den specielle bygning som huser bla. fiskemarkedet er jern konstruktion også fra denne periode.

Pula Twin Gate

I Pula kan man også besøge flere museer og gallerier, tage en spadseretur gennem nogle af de smukke parker i Pula …

Pula er en af de store byer, når det kommer til begivenheder. Talrige koncerter afholdes i løbet af sommeren i det smukke amfiteater derudover er Pula Film Festival en international anerkendt begivenhed.

Dagsture fra Pula

Fra Pula er der masser af muligheder for dagsture. Man kan besøge nationalparken Brijuni hvor man sagtens kan tilbringe en hel dag. I nationalparken kan man besøge en safari park, en etnologisk park, besøge ”Tito” museum og naturligvis nyde den skønne natur. Hvis man kan spiller golf, kan man medbringe køllerne og tage en runde på den 18 hullers naturgolfbane som man finder på Brijuni.

Man kan også tage en båd tur til Venedig eller besøge nogle af de andre dejlige byer i Istrien som f.eks. Rovinj, Umag, Porec, Medulin

Hvor skal man spise i Pula

På restauranterne i Pula kan man smage de forskellige specialiteter fra Istrien, som er baseret på hjemmelavet pasta, oftest Fuzi og gnocchi, med forskellige kødsaucer eller måske med de berømte Istrien trøfler, dertil kan man så nyde en dejlig vin fra Istrien som f.eks en Teran eller Malvazija.  Der er masser af gode restauranter i Pula, disser her kan specielt anbefales Kažun, Milano, Farabuto, Batelina kro (fiske restaurant) …

For dem der kan lide pizza og italiensk mad, er der masser af fast food restauranter.

Marinaer i Pula

Pula har 3 lystbådehavne:

1) ACI Marina Pula er beliggende i centrum, og har 192 liggeplads med vand og el hook-ups. Marinaen er åbent hele året rundt og har en reception, et vekselkontor, maritimt udstyr butik, tankstation, WLAN Internet …

2) Marina Bunarina

3) Marina Veruda – 630 liggepladser i vandet og 250 på land. Marina Veruda har komplet marina service, en restaurant, en tankstation og er blevet tildelt det “Blå Flag”, som er den internationale miljømærke for miljøbeskyttelse.

Shopping i Pula

Da Pula er forholdsvis stor by kan man sådan set købe alt hvad man har brug under ferien. Der er flere supermarkeder og dagligvare butikker som f.eks. Lidl eller Billa, endvidere er der som nævnt et stort grøntsags marked og et fiskemarked, samt en række souvenir butikker.

Grøntsagsmarket pula

Natteliv i Pula

Pula har et fornuftigt udvalg at byde på til aftens sene timer, man kan f.eks. starte aften med en af de mange koncerter i amfiteatret og fortsætte i nogle af de mange barer i Pula. Nogle af de mest berømte steder at besøge er Uljanik Club – urban club, Aruba Club – en restaurant, en lounge bar samt diskotek, Pietas Julia – en aften / cocktailbar, E & D bistro-lounge bar og mange flere.

Hvordan kommer man til Pula?

Pula kan nås med bil, bus eller fly. Istrien motorvejen (kaldet Istrien Y) er færdig bygget fra den Slovenske grænse, så Pula kan nås ved at tage motorvejsafkørslen Vodnjan. Pula har også egen lufthavn, som ligger 8 km fra centrum, i løbet af sommeren flyver flere selskaber til Pula fra Danmark

Af Morten Smalby

Udvandere bosat i Split, hvor vi nyder livet som selvstændige, tidligere har vi været bosat i tyskland

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.