Picigin

split-basvice-picigin-1Der er 4 ting som Split´s indbyggere er et stolte af – Diocletianes palads (UNESCO List over verdenskulturarv) Parken Marjan (en bakke/bjerg på vest siden af byen, som er indbyggernes grønne oase) Hajduk (byen´s fodbold klub) og sidst, men ikke mindst spillet PICIGIN – en sport som  der er meget lidt kendt i verden, men meget kendt i Kroatien og især i Split.

Selve reglerne til spillet er meget simple at forklare, men “ånden” i spillet kan kun opleves ikke forklares, så indtil man har set eller spillet det på den berømte strand Bacvice, ved man ikke rigtigt hvad Picigin handler om.

Historien:

split-basvice-piciginI 1908, tre år før fodbold blev introduceret i regionen, bragte nogle studenter fra split, som havde været på studie ophold i Prag, et “anderledes” spil kaldt vandpolo med til stranden Bacvice. Men da vand standen på Bacvice er meget lav, var det umuligt for dem at spille vandpolo som det rigtigt skulle spilles. Så man går ud fra at de mislykkede forsøg på at spille vandpolo, med den lave vand stand på Bacvice, førte til at man udviklede det spil som man i dag kender som picigin. Siden 1 verdenskrig er picigin blevet spillet på Bacvice med de samme regler som den dag i dag.

Ifølge en kendt forfatter og passioneret spiller af picigin Anatolij Kudrjavcev fra split, kommer spillets navn fra det musikalske udtryk pizzicato, som betyder “twitch wires with fingers”. De gamle indbyggere i Split benytter – picigavat, for verbet at knibe.

Reglerne:

Picigin er en hold sport, uden modstandere, som spilles i lavt vand, helst kun op til anklerne og højest op til læggene. Antal af spillere er ikke fastlagt, ej heller alder og køn. Det optimale er dog 5 spillere. Der spilles med en bold der har en diameter på 5-10 cm og vejer mellem 50-150 gram. Spillet går så ud på at spille bolden til hinanden med kun et slag med håndfladen og derved holde bolden i luften så længe som muligt. Udover at holde bolden i luften så længe som muligt, er en vigtig del af sporten, er spillernes akrobatiske spring som de udfører for at nå  bolden inden den rammer vandet eller jorden. Dette siges at være den sande ånd af Picigin spillet.

En dejlig ting ved spillet, er at det er et hold spil hvor man spiller med hinanden og ikke imod hinanden – så det væsentlige er at have det sjovt.

split-basvice-picigin-2Verdens mesterskaber:

Selvfølgelig er der også verdens mesterskaber i Picigin, siden 2005 er det blevet afholdt i Split på stranden Bacvice. Da det jo ikke er en alm. konkurrence sport hvor holdene spiller mod hinanden, er der lavet et point system, hvor holdene får points efter antal succesfulde afleveringer og udførselen af de akrobatiske spring.

En vigtig tradition med Picigin, er nytårs spillet, som bliver spillet den 1. januar, af de meste fanatiske picigin spillere. Nogle af dem spiller picigin hele året rundt, også om vinteren, det eneste hvor man ikke ser spillere på Bacvice er dagene med stærk vind (pga. boldens vægt).

Picigin bolden:

split-basvice-picigin-3Det eneste vigtige udstyr man skal bruge til picigin er bolden, selvom man egentlig kan spille med alle mulige slags bolde bruger de øvede picigin spiller kun kernen af en tennis bold. Processen med at lave denne specielle bold (balun) foregår at man tager det gule lag af tennis bolden, derefter “sliber” man kernen til den får den rigtige tykkelse. For at lave den perfekte bold, er man nød til at male bolden inden man begynder at “slibe” den, så man kan se at den er blevet slebet lige meget på alle siden.  For at kvalitets sikre arbejdet, tjekker de professionelle spillere bolden efter slibningen ved at putte bolden i en spand med roligt vand, hvis bolden drejer, betyder det at bunden skal slibes lidt mere.

Rigtig Picigin bolde som er lavede af de inkarnerede spillere kan købes på stranden for ca. 100 Kuna.

Udover i Split, spilles picigin også i Dubrovnik (stranden Šunj på øen Lopud), i Medulin, og på øen Krk (i byen Baška), i løbet af hele sommeren vil du kunne se spillet blive spillet over alt langs den kroatiske kyst, men hvis du vil de bedste spillere i aktion, skal du til Split.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

It is main inner container footer text