img

Opatija

/
8386 Views

Opatija er en smuk by beliggende i Kvarner bugten. Byen har været turistdestination i 170 år. Opatija udviklet sig fra et benediktinerkloster St. Jacob, som først gang blev nævnt i 1453. Dengang var der 250 indbyggere i Opatija, der hovedsagelig beskæftigede sig med landbrug, fiskeri og maritime anliggende.

Opatija-1

Begyndelsen af ​​turismen blev markeret i 1844, da Iginio Scarpa, en patricier fra Rijeka, byggede og opkaldte en villa i Opatija efter sin afdøde hustru, Villa Angiolina. Opatija begyndte derefter at udvikle sig intensivt under herredømme af det østrig-ungarske kejserrige. I 1889 blev Opatija proklameret som en kurby. Det blev en populær destination, og mange berømte personer besøgte den: James Joyce, Giacomo Puccini, Franz Joseph, Isadora Duncan..

Strande i Opatija

Slatina stranden er den største strand i Opatija og stedet hvor alle de store begivenheder i byen finder sted. Den er beliggende i centrum af Opatija langs strandpromenaden og den kroatiske Walk of Fame. Stranden er delvis asfalteret og sandet, og er særlig god til børn, den er også tilpasset til handicappede. På stranden er der brusere, forskellige barer osv…, det er muligt at leje parasoller, stole og sportsudstyr.

Tomasevac stranden ligger i nærheden af ​​strandpromenaden i Opatija, i ​​nærheden af ​​Ambasador Hotel. Stranden er en sandstrand med asfalterede dele, stranden er ideel for familier med børn, også her kan man leje parasoller, stole og sportsudstyr. På stranden finder man brusere og barer.

Opatija

Lido Stranden er en af de smukkeste strande i Opatija. Den ligger nær Angiolina parken og lige bag ved den er der sommer open air biograf, hvor der i løbet af sommeren vises film og afholdes koncerter. Der er en Tantra loungebar på stranden, og det er muligt at leje parasoller, stole og sportsudstyr.

Overnatning i Opatija

Opatija har ialt 7000 indkvarteringsenheder, man kan finde hoteller i alle kategorier. Der er flere 5-stjernede hoteller, Hotel Bevanda er et 5-stjernet hotel, som har udviklet sig fra den eponyme restaurant åbnet i 1971. Der er 10 værelser på hotellet, alle opkaldt efter en af ​​de berømtheder, som har boet i Opatija. Hotellet ligger ud til havet, og har en bar, en cigar bar, en restaurant, hvor man kan nyde lækker mad, desserter og vine.

Ferielejligheder, feriehuse, studie lejligheder og værelser, kan naturligvis også lejes i Opatija.

Der er ingen campingpladser i Opatija selv, men man kan finde et par campingpladser i nærheden. Camp Opatija ligger i Icici, et lille sted 2 km fra Opatija. En anden campingplads Autocamp Preluk, ligger mellem Opatija og Rijeka.

Hvad skal man se og lave i Opatija?

Den første ting man skal se er den berømte 12 km lang Opatija promenade, som blev bygget i 1911. Gå en tur langs promenaden og se de luksuriøse villaer – eksempler på Secession arkitektur samt symbolet på Opatija, Pigen med Mågen.

Gå også en tur langs den kroatiske Walk of Fame og se hyldest til alle de mennesker, hvis arbejde (inden for videnskab, kultur, sport, kunst) har bidraget til at fremme Kroatien.

Opatija er kendt for sine mange smukke og velholdte parker. Blandt de mest kendte er Park Angiolina fra den anden halvdel af det 19. århundrede. Parken har en romantisk islæt med dekorerede genstande såsom det Schweiziske Hus og Musik Pavillonen … Parken har nogle eksotiske planter fra Kaukasus og Californien samt bananpalmer og dadelpalmer. St. James Parken er beliggende i den historiske beskyttede del af byen. Den er flere gange blevet kåret som den smukkeste park i Kroatien.

Besøg Villa Angiolina hvor man kan besøge det kroatiske Museum for Turisme.

Med hensyn til kirker, er de mest markante kirker i Opatija, kirken St. James bygget i det 15. århundrede, Vor Frue kirken af bebudelsen og den evangeliske kirke.

I løbet af sommeren, værter Opatija talrige arrangementer, koncerter og udstillinger på attraktive steder som Open Air Theatre, Arts Pavilion Juraj Sporer …

I juli afholdes Liburnia Jazz Festivallen hvor mange kendte internationale og nationale kunstnere optræde i parker, på både eller åbne scener.

Talrige ”Fishermens nights” afholdes der naturligvis også, hvor man kan smage den lokale mad, høre den lokale musik og føle den sande ånd af stedet og dets folk.

Kaisernacht er den internationale festival af historie og kultur fra centraleuropæiske lande. Talrige skuespillere og dansere vil tage dig tilbage til tiderne af aristokratiske feste og danse.

De, der kommer til Opatija i juli og august kan nyde gratis køreture i nogle af de gamle old-timere.

Dagsture fra Opatija

Opatija har en god beliggenhed, med masser af muligheder for endagsture. Først og fremmest kan man tage en rundtur i Istrien og besøge kystbyerne som Pula, Porec, Rovinj og den kontinentale del af Istrien med de små middelalderlige byer på bakketoppe som Hum og de berømte Istrien vinmarker og olivenlunde.

En times kørsel fra Opatija, kan man besøge Ucka Natur Park, hvor man kan gå på vandreture eller cykle langs stierne. Heller ikke langt fra Opatija, er Risnjak National Park, andre nationalparker, der kan besøges fra Opatija er nationalparken Brijuni, Plitvice søerne, som er den mest besøgte kroatiske nationalpark, samt National Parken i det nordlige Velebit.

En tur med både er også muligt, der er organiserede ture til f. eks øerne Krk og Cres, på turen kan man være heldig at se delfiner.

Da Opatija er tæt på Slovenien, er ture til Postojna grotterne også populære.

Hvor skal man spise i Opatija

I Opatija finder man restauranter af forskellige typer, både det lokale og det internationale køkken er udbredt. Priserne i restauranterne er afhængige af beliggenheden, dem der ligger i centrum og på promenaden er selvfølgelig dyrere.

Hvis man ønsker at spise friske lokale madvarer til rimelige priser, bør man besøge nogle af tavernerne i Opatija. Blandt de bedste taverns er Skalinada hvor man kan spise måltider tilberedt med friske ingredienser og også prøve nogle af de berømte istriske vine.

Som i alle turistmæssige byer, kan man også i Opatija finde masser af fastfood restauranter og pizzariaer.

Shopping i Opatija

Opatija har sit eget indkøbscenter kaldet Operette som nok er et af de smukkeste indkøbscentre i Kroatien.

Til dagligvarer indkøb, er der butikker som Konzum og Billa, men til et større indkøb anbefales det at tage til Rijeka.

Langs den berømte strandpromenade i Opatija kan man købe håndlavede souvenirs.

Natteliv i Opatija

Man kan starte aften i byen på en af de mange barer, lounge og cocktail barer at vælge imellem. Nogle af de mest berømte er Leonardo og Mimoza og Victourius som ligger på Lungomare promenaden.

Derefter kan man fortsætte festen, på en af de flere natklubber: Galija, Tantra og Hemingway, som er beliggende nær havnen i Opatija.

I centrum af byen kan man besøger ”de syv” og Colosseum diskotekerne eller Lord Byron natklub, som er en af ​​de ældste klubber i Opatija.

Hvordan kommer man til Opatija

Opatija kan nås med alle transportmidler. Rejser man med bil fra andre dele af Kroatien (Zagreb eller Dalmatien), kan man tage motorvejen og frakørselsen i Rijeka, fra Rijeka tager det 15 minutter at komme til Opatija. Kommer man fra Slovenien og Italien, tag Rupa og Pasjak grænseovergangen, frakørsel Matulji og fortsætte til Opatija.

Rejser man med bus, vil man finde masser af nationale og nogle internationale forbindelser til Opatija.

Den nærmeste lufthavn er på øen Krk (Rijeka Lufthavn), som er forbundet med fastlandet med en bro; der er lufthavnsbus fra lufthavnen til Opatija. En anden mulighed er at flyve til Pula lufthavn og tage en bus fra Pula til Opatija, rejsetiden er cirka 1 time og 20 minutter.

  • Facebook
  • Twitter
  • Google+
  • Linkedin
  • Pinterest

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

It is main inner container footer text