Motovun og Groznjan
Den sidste dag i påskeferien, kørte vi op for at se vores venners hus i byen Motovun, Motovun er beliggende inde i landet ca. 20 minutters kørsel fra kysten, i trøffel regionen (Buzet, Groznjan og Motovun). Byen er gennem de sidste år blevet kendt for sin filmfestival som finder sted i slutning af juli hver år, der ud over er byen med sin maleriske beliggenhed et yndet opholdssted for kunstnere.
Nå men nu tilbage til vores tur, vi kørte af den gamle landevej gennem Višnjan til Motovon, da der var sparet en del på skiltene var vi ved at tro at vi var kørt forkert, men da vi kom over den næste bakketop kunne vi se Motovun. Opstigning til byen som ligger på toppen at en bakke foregår af en fornuftig vej den første km, derefter går det stejlt opad i de små gader hvor der kun er plads til en bil, men så længe man følger P skiltet er man på rette vej.
Fra muren som omkranser den gamle bydel er der en utrolig smuk udsigt over dalen, faktisk kunne vi se havet her fra selv om det er ca. 15 km luftlinje fra byen. Vi tog en tur hele vejen rundt på muren hvilket tager ca. 30 minutter, og vi fik naturligvis også set vores venners hus, som de pt. er ved at renovere.
Se vores billeder fra Motovun her:
Fra Motovun gik turen videre til byen Groznjan som er beliggende på en bakke top mellem Motovun og kysten, byen er en yndet udflugtsmål fra specielt Umag som kun ligger ca. 10 fra Groznjan. Groznjan er kendt for sine gallerier, selv om byen ikke er særlig stor er der ret mange af dem, jeg talte 15 på vores tur rundt i byen, men der skulle efter sigende være omkring 20 ialt.
Se vores billeder af Groznjan her:
For begge byer er det gældende at man i de hyggelige restauranter kan få serveret retter med den hvide trøffel som området kulinariske højdepunkt.
Dette er et uddrag fra en artikel i Informationen:
“Trøfler
Trøflerne i skovene omkring Mirna-floden i Istrien er nok de mest velsmagende trøfler i verden. Det siges at der foregår en del illegal trafik hen over grænsen, fordi man kan få en bedre pris når de bliver solgt i Italien som ‘italienske trøfler’.
Besøg for eksempel byen Livade, som er trøflernes centrum. Her kan man ud over de sorte trøfler også få de sjældne hvide trøfler, som i år går til den sølle pris af 5.-7.000 euro pr. kilo.”
Du kan læse hele artiklen her:
- Påskeferie dag 1 – Porec
- Påskeferie dag 2 – Novigrad og Umag
- Påskeferie dag 3 - Vrsar og Rovinj
- Påskeferie dag 4 - Pula og Vodnjan
- Påskeferie dag 5 - Motovun
Tema relevante artikler:




Holiday Croatia
Odmor u Hrvatskoj
Semester Kroatien
Urlaub Kroatien
Vacances Croatie
Vacanze Croazia