img

Motovun i Istrien

/
5081 Views

Historie Motovun: Motovun er en middelalderby beliggende midt på Istrien halvøen, omkring middelalderen blev byen kaldt Kastelijer. På grund af sin beliggenhed på toppen af en bakke (277 meter over havets overflade) er der fra byen en storslået udsigt over store dele af Istrien. I det 11. århundrede blev der opført en fæstning på toppen af bakken, fæstningen manifesterede byens position i området, og gjorde den til en vigtig militær position for de forskellige herskere.

Motovun Istrien

Ifølge en Legende, var Veli Jože (Big Joe) den gigantiske beskytter af Istrien herfra, mange lokale rundt omkring i Kroatien forbinder stadig navnet Veli Jože med Motovun, nogle henviser endda til byen som Veli Jože.

Motovun i dag:I dag er Motovun et populært turistmål, især Motovun Film Festival, som finder sted hvert år i august har skabt masser af opmærksomhed omkring byen. De 500 indbyggere i byen lever hovedsageligt af turisme, vin dyrkning og trøfler.

Især trøflerne, som de finder i skoven nedenfor bakken, (verdens største hvide trøffel blev fundet i skoven omkring Motovun) spiller en vigtig rolle i Motovun i dag. Alt i byen er relateret til trøfler, restauranterne serverer lækre trøffel retter, i souvenirbutikken kan du finde et stort udvalg af trøffel produkter så som.

  • Olivenolie med trøffel
  • Pasteuriseret trøfler
  • Grappa med trøfler
  • Pate med trøfler
  • Honning med trøfler

Hvad skal man se (og gøre) i Motovun: Byen i sig selv er det absolutte højdepunkt, en rundtur på fæstningen er et ”must do”, turen tager ca 30-45 minutter. – Om morgen har du en storslået udsigt over dalene omkring byen. Jeg tog det billedet øverst kl. 7 om morgenen ved vores sidste besøg i Motovun.

Motovun troeffel produkter

Som nævnt før er Motovun Film Festival den største event på året, film festivalen afholdes på torvet (billedet nedenfor), hvor film vises fra mørkets frembrud indtil kl.2-3 om natten. I løbet af dagen, vises der film i en lille biograf på torvet. Da festivalen besøges af flere gæster end byen kan huse, campere masser af mennesker i telte på markerne nedenfor bakken.

I løbet af sommeren arrangerer turist rådet forskellige koncerter i byen.

Trøfler jægerne har deres egne “hemmelige” trøffel stier, for at undgå, at konkurrenten finder ud af hvor deres stier er, går de kun på stien om natten sammen med deres trøffel hunde. Som turist har man mulighed for at komme på trøffeljagt, sammen med en af trøffel jægerne, der er naturligvis ingen garanti for at man finder trøfler, men jeg fik at vide at det også var muligt! (til specielle lejligheder) at arrangere en tur, hvor der helt sikkert ville blive fundet trøfel.

Troeffel skoven ved Motovun

Vinen i området er fremragende; et af mine foretrukne steder, er Vina Tomaz, som er beliggende i dalen nedenfor Motovon, foruden fremragende vine, tilbyder vingården Tomaz også to andre produkter, som jeg varmt kan anbefale. “Medica”, en Rakija lavet med honning (har en sød og varm smag), det andet produkt er “Biska”, som er en Rakija lavet med mistelten, også denne her har en rund og varm smag.

Cykelsport er meget populært i området, f.eks på Parenzana sporet. (I starten af 20èrne kørte Trieste – Porec jernbanen forbi Motovun) sporet bruges i dag til vandring og cykling.

Spisesteder i Motovun: I Motovun der er 5 eller 6 restauranter som alle serverer retter med trøfler, jeg kan personligt anbefale restauranten på Hotel Kastel, her er næsten alle retter hjemmelavet, f.eks har de en rigtig lægger hjemmelavet pasta som man kan få med trøfler eller laks og rejer.

Da byen godt kan blive lidt overfyldt i løbet af sommeren kan det generelt anbefales at reservere et bord.

Motovun spisning med udsigt

Parkering i Motovun: At besøge Motovun betyder motion! Omkring bymuren (fæstningen) er der et meget begrænset antal parkeringspladser, da disse hovedsagelig er reservert til gæster som overnatter i byen er disse som regel optaget.

Hvis man ankommer tidligt er det muligt at parkere langs vejen op til den gamle bydel, det andet alternativ er at parkere på parkeringspladsen forneden, herfra køre der en shuttle bus de cirka 800 meter op til kirken herfra er der 10-15 minutters gang til den gamle bydel.

Prisen for parkering er 10 kuna, shuttle bussen koster også 10 kuna, for folk som overnatte i Motovun gælder særlige priser.

Transport til og fra Motovun: Der er dagligt busser fra byer som Rijeka, Buzet og Umag, bussen stopper på vejen forneden af bakken eller på hovedvejen til Umag. (herfra er der et pænt stykke vej til byen)

Afstand fra Motovun til Umag 35 km
Afstand fra Motovun til Porec 27 km
Afstand fra Motovun til Rijeka 68 km

Overnatning Motovun: Motovun har et meget begrænset antal af private overnatnings muligheder, vi har derfor overnattet på Hotel Kastel når vi har været i Motovun, hotellet har et meget flot wellness-område med swimmingpool, massage og skønhedsbehandlinger, uden for hotellet er der en dejlig have / terrasse med en fantastisk udsigt over dalen nedenfor.

På hotellet er der en fremragende restaurant, om sommeren kan gæsterne sidde på terrassen, og nyde fremragende trøfler retter og hjemmelavet specialiteter.

Hotel Kastel Motovun

Hotel Kaštel
Trg Andrea Antico 7
52424 Motovun
Istra-Hrvatska
tel. 00385/(0)52/681-607, 681-735
fax. 00385/(0)52/681-652
e-mail: info@hotel-kastel-motovun.hr
Web: http://www.hotel-kastel-motovun.hr

Camping i Motovun: Motovun har ingen campingplads, men da landmændene omkring byen er vant til telte på deres marker (når filmen festival er i gang), er det ikke utænkeligt, at de (for et mindre gebyr) også vil acceptere et telt eller en campingvogn, uden for dette tidsrum.

Afsluttende ord: Motovun er et af de virkelige unikke steder i Kroatien. Pga. sin geografiske placering i midten af Istrien, er det naturligvis ikke et sted for en badeferie med børnene, men vi kan helt sikkert anbefale stedet til folk som er på udkig efter, kultur, natur, fred og ro. Motovun kan besøges hele året rundt, om sommeren kan stedet blive ganske overfyldt, så hvis man er til afslapning, f.eks. i kombination med wellness på Hotel Kastel, vil jeg anbefale foråret og efteråret.

  • Facebook
  • Twitter
  • Google+
  • Linkedin
  • Pinterest

2 Comments

  1. Hej Morten

    Vi skal til kroatien i uge 28+29 2012
    Har lejet et hus ca 5 km i luft linie fra Motovun (på den anden side af søen ) Kan se du kender lidt til vingårde i området og er glad for Vina Tomaz. Har du andre gode gårde du kan anbefale i området og hvor ligger priserne på god vin.

    Med venlig hilsen Kenneth M

  2. Hej Kenneth, den eneste jeg har bidt mærke i med navn hvar Vineria Tomaz, men jeg har købt vin masser af steder der oppe, jeg plejer bare at køre af de skilte der viser til de forskellige vinegårde. Priserne / kvalitet er meget varierende, jeg har fået gode frisk vin til 20-30 kr literen (i plastik flasker) og jeg har også fået væsentligt dyrer vine på flasker som ikke har sagt mig specielt meget, så jeg kan kun anbefale dig at prøve dig frem, hvis du finder nogle godt steder må du gerne give informationen videre.

    Mvh,

    Morten

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

It is main inner container footer text