Fisk Kroatien
By Et at de vigtigste næringsmidler og mest populære spiser i Kroatien er uden tvivl fisk, for de fleste Kroatere er der frisk fisk på bordet mindst en gang om ugen. Frisk fisk købes i de større byer på fiskemarkederne, i de mindre direkte fra fiskerbådene.
På de fleste restauranter finder man et udvalg af forskellige fisk, nogle som portionsanretninger andre som ”hele” fisk som man selv vælger fra dagens udbud, disse fisk er de fineste og dyrest fisk, som regel afregnes de ud fra vægten.
I Kroatien opdeler man fisk i to grupper – blå fisk og hvide fisk, de blå fisk er de fede og olieholdige fisk, som f.eks. Makrel eller tun. De hvide fisk er fisk med en større muskelmasse i kødet og mindre olie. De hvide fisk regnes for at være de fineste fisk.
Hvis man kan lide at fiske er der masser af muligheder for at fange fisk som er væsentlig større end dem man er vant til hjemme fra Danmark. For at fiske skal man have fiskekort, og det kan anbefales at man tager en tur men en lokal skipper hen til de steder hvor det er bedst at fiske.
Fiskearter i Kroatien:
Her har vi lavet en list med nogle af de mest almindelige fisk i Kroatien, hvis i har spørgsmål til emnet er i velkommen til at lægge en kommentar i felt nederst på siden.
Sardin (Srdela) – små pelagiske fisk, som hører til Sildefamilien. Det er den vigtigste fisk i Adriaterhavs fiskeri. Den lever i små og store flokke, og det er en meget lille fisk, der ikke vokser længere end 21 centimeter og vejer mere end 0,06 kg. Den største fangst af sardiner er i området om øerne Mljet, Lastovo, Vis, og Dugi Otok. På den øverste halvdel af kroppen, har den har blågrønne farver, på undersiden er den sølvfarvede, og på hver side har den et par sorte pletter, hvilket gør den svær at se i dagslys. Sardinen er en hurtig og adræt svømmer, og spiser planktons og små rejer for det meste.
Brisling (Papalina) – små pelagiske fisk, som hører til Sildefamilien. Dens krop ligner på ydersiden sardinen så mange mennesker forveksler dem. Brisling er en svagere svømmer end andre pelagiske fisk, og lever af plankton. Den forefindes i mindre flokke end sardiner. Den har svage blågrønne farve og på siderne er den sølvskinnende. Det er den mindste fisk blandt de små pelagiske fisk, og den bliver ikke længere end 14 centimeter og vejer højest 0,02 kg. Oftest kan man fange den i den nordlige del af Dalmatien, fra Zadar til Venedig. Brislinger lever i dybder mellem 15 og 100 meter, men den nemmeste måde at fange den på er dybden af 30 til 70 meter.
Ansjos (Inćun) – små pelagiske fisk. Hører til i sildefamilien. Den længste eksemplarer vokser op til 20 centimeter og kan opnå en vægt på 0,05 kg. Ansjos er en pelagisk fisk og den eneste som lever i det åbne hav, og slutter sig til mindre og større flokke. Den er udbredt over hele Adriaterhavet til de områder, der er dybere end 300 meter. På toppen er ansjosen mørke blå/grønne, og bugen sølvskinnende. Dens krop er mere aflang og spindel-formet.. Den har en prangende stor mund-og underkæbe som er meget kortere end den øverste. Ansjosen lever også af plankton. Den største fangst af ansjoser gør man i området af Komiža og Dugi Otok. Ansjos undgår nærhed af andre fisk og andre fisk undgå dem, især sardiner.
Hestemakrel (Šnjur) – en lille pelagiske fisk. Hører til i sildefamilien. Den bliver op til 40 centimeter og 1,8 kg. Fiskens farve er bleg grøn-blå, bleg forneden og har en langstrakt krop. Dens hoved er lidt af langt med en aflang underkæbe. Hestemakrellen er udbredt over hele Adriaterhavet, men mest ved de fleste af øerne. Den lever på maksimale dybde på 500 meter, men bliver oftest fanget mellem 80 og 200 meter dybde. Det afhænger meget af havbunden. Den bliver mest fanget ud for vestkysten af Istrien, i nærheden af fyrtårnet Blitvenica. Hestemakrellen er kendt som en grådig fisk, og den spiser mindre fisk, skaldyr, krebsdyr og blæksprutter.
Tunfisk (Tuna) – stor blå fisk. Hører til i tunfiskefamilien. Den er den mest populære fisk blandt de store blå finnede fisk, og de sidste 30 år er blevet en af de mest populære fisk i alt almindelighed. Tunfisk kan blive op til 4 meter og veje op til 600 kg. De lever i alle områder af Adriaterhavet, uanset dybde og afstand fra kysten. Dens farve er blålig, næsten sort, men halen og hovedet er lysere. Kroppen er muskuløs og stærk. Tunfisken bor i flokke, nogle gange mere kompakt, andre gange ikke, afhængigt af sæson og mængden af foder. Tunfisk spiser alle typer af fisk.
Palamida (Pelamid), – stor blå fisk, hører til i Scomberomoridae familien. Den bliver op til 70 cm og 9 kg. Fiskens farve er mørke blå, grå bagdel, og den øverste halvdel af kroppen har skrå linjer. Den lever over hele Adriaterhavet, men er mere almindeligt i det sydlige og centrale del af Dalmatien. De mest velkendte fiske områder er omkring Šibenik, Split og Dubrovnik, men også fra Zadar til Umag. Pelamid har en aflang spindel-formet krop med et langt kegleformet hoved og stor mund fuld af små skarpe tænder. Bor i større flokke, og lever af andre fede fisk, for det meste sardiner, brisling, ansjoser og små makrel.
Lille Tun (Luc) – stor blå fisk. Hører til i Tunfiskefamilien. Den bliver op til 1 meter og 20 kg. Dens krop er spinkel og aflang, lidt fladtrykt ved siderne, et kegleformet hoved med en spids tab. Den peger sin halefinne, som er ganske stærk og har en halvmåne form. Kroppen farve fra bagsiden er mørke blå med sorte snoede streger, dens grå flanker er sølv.. Lever hovedsageligt omkring offshore øerne, og er mest almindelig på øerne Šćedro, den vestlige ende af Mljet. Den lever af små pelagiske fisk.
Makrel (Skuša) – lille pelagiske fisk. Hører til tunfiskefamilien. Makrellen er en fremragende svømmer og meget grådig, spiser alt der bevæger sig i havet, lige fra bittesmå plankton, orme, rejer, fiskelarver samt små fisk. Dens farve er lys blågrøn, og forneden bleg blålig. Ryggen har en skrå linje. Den bliver op til 45 cm og 0,90 kg. Og kan findes i Adriaterhavet, for det meste i midten af den nordlige del, nær fyrtårnet Veli rotte på Dugi Otok.
Spansk Makrel (Lokarda) – stor blå fisk. Hører til tunfiskefamilien. Dens farve er lys blågrøn og forneden lysere, siderne er sølvfarvede med gule eller olivenfarvede pletter. Fisken kan blive op til 45 cm og 1,10 kg. Den spanske makrel er en meget udbredt fisk, der findes overalt i Adriaterhavet. Levesteder for makrellen er forenelige med sardinerne. Et popullært fiskeområde er omkring øen Vis, Dugi Otok, Mljet og Premuda, samt klipperne mellem øen Jabuka, Biševo og Palagruža.
Hornfisk (Iglica) – lille pelagiske fisk. Hører til tunfiskefamilien. Den bliver op til 80 centimeter og kan veje op til 1,15 kg. Hornfisk er meget udbredte, uanset dybden af havet og typen af bunden, og som regel svømmer de ved overfladen. Kendt fiskeområde er omkring øen Vis, Lastovo, Kornati øer, Pag, Lošinj og langs vestkysten af Istrien. Hornfiskens farve er sølvblå-grøn, og dens krop er lang og smal, nåleformet, begge kæber er meget aflange og danner et nåleformet næb, som er fuld af bittesmå tænder. Hornfisken er et fremragende rovdyr og lever af alt, hvad der kan fanges, for det meste mindre fisk.
Pikarel (Gira) – hvidfisk. Hører til Centracanthidae familien. Den kan vokser op til en længde på 20 cm og vægt på 0,08 kg. Hannerne er længere end hunnerne. Pickarel er fisk, der lever i små flokke. Den øverste halvdel af kroppen er sort og brun og lysegrå underside, mens siderne har en sort firkant brun plet. Kendt fiske områder er omkring de fleste af Adriaterhavets øer, men især hele området ved Zadar. Pikarel er en meget lille fisk, formen minder om guldsmede, og karakteristisk for munden er at den har kæber der virkelig kan strække sig ud. Spiser kun planktons.
Tandbrasen (Zubatac) – hvidfisk. Hører til Sparidae familien. En af de mest populære fisk til kommerciel og fritids fiskeri. Den kan blive op til 1 meter i længden og vejer op til 16 kg. Lever i mindre grupper eller individuelt, og kan findes i kystområde ved Adriaterhavet. Et meget populært område er ved Pula og Rovinj, rundt om øerne i det nordlige Adriaterhav og omkring Vis, Lastovo, Mljet og Palagruža. Tandbrasens krop er langstrakt med en let forhøjet del af rygraden. Den er tæt bygget, især foran, og fremhæver de stærke kæber og meget store, skarpe hugtænder. Den har også store og kraftfuld finner. Farven er rødmosset brun med blålig grå og sorte pletter, en bleg grå hale. Den lever hovedsagelig af fisk, men kan også spise krebsdyr, blæksprutter, orme samt fiskeaffald.
Havrude (Spar) – hvidfisk. Hører til Sparidae familien. Den bliver op til 22 centimeter og 0,37 kg. Dens farve er generelt sølvfarvet med overgang til gulligt, og halen har en mørk plet. Den bor langs kysten, som er 90 meter dyb,og helst i mudder og mørkt vand. Den er nemmest at finde langs vestkysten af Istrien, ved udmundingen af Neretva-floden, i Kastela bugten og ved Podgorski kanalen i den nordlige del af Adriaterhavet. Den lever i små flokke og lever af små hvirvelløse dyr.
Havrude sort hale (Ušata) – hvidfisk. Hører til Sparidae familien. En af de mest almindelige blandt de hvide fisk. Den kan blive op til 30 centimeter i længden og vejer op til 0,60 kg. Dens krop er oval og den har en kraftfuld halefinne og store øjne, en god og hurtig svømmer. Den lever hyppige blandt klipper og rev i dybder på 30 til 70 meter. Denne fiskeart er fordelt over hele Adriaterhavet. Et berømt fiskeområde er omkring kysten af alle de yderste øer. Havruden angriber alt der bevæger sig i havet og alt, hvad der kastes fra både eller bliver kastet i havet og er derfor altid på farten. De bor i flokke, men spredt. Den har en mørk blå grå farve, brystet en anelse lysere, og omkring halen en tydelig sort ring. Havruden fisken er en grådig lille rovfisk.
Havrude – Spidssnudet (Pic) – hvidfisk. Hører til Sparidae familien. Farven er mat sølvfarvet med tværgående sorte striber. Den kan blive op til 47 centimeter og 2,5 kg. Den er udbredt langs hele kysten af Adriaterhavet området, men helst langs klippefyldte kløfter med hård bund. Gode fiskeområde er omkring de yderste øer og lavvandede kanaler mellem øerne. Ofte i dybder på 20 til 50 meter.
Havrude – almindelig (Kantar) – hvidfisk. Hører til Sparidae familien. Dens krop er kompakt og kraftigt bygget, dens finner er mindre udviklede. Den svømmer meget langsomt og besværlig, og lever derfor kun ved havbunden. Den bor i kolonier spredt i flokke. Farven er mørke grå til sort og brun, og bugen er lysere. Den bliver op til 45 centimeter og op til 2,5 kg. De mest kendte fiskeområder er omkring øen vis og omkringliggende områder, også gruppen af øer omkring Lastovo, samt den ydre række af Kornati øerne, Velebit kanaler og Kvarner øerne.
Guldbrasen (Komarča) – hvidfisk. Hører til Sparidae familien. Den er blandt de mest eftertragtede fisk, da den har en robust ramme, veludviklede og stærke finner, samt et meget fremtrædende hoved med meget stærke kæber og tænder. Guldbrasen er en meget rolige og flegmatisk fisk, men når den er bange, svømmer den med en stor hastighed og mange bevægelser. Den lever af alle former for skaldyr og snegle, samt forskellige blæksprutter, krebsdyr, fødevarer affald og kasserede fisk hoveder og indvolde. De lever i grupper af flere stykker eller individuelt. Farven er sølv med gul gylden bro mellem øjnene, sorte pletter på begge sider af deres hoved og rødme på gælle flapper. Den kan blive op til 60 cm og 10 kg.
Multe – tyklæbet (Cipal) – hvidfisk. Hører til Mugilidae familien. Den mest udbredte af de 6 typer af multe og er sammen med guldbrasen og tandbrasen den vigtigste fisk i det kystnære fiskeri. Dens krop er aflange med let flad mave, den er en god svømmer. Den lever af planteføde samt affald og alle former for organisk stof i nedbrydning. Munden har fremspringende læber og en prangende lille underudviklet kæbe. De lever i små flokke og kan vokse op til 75 centimeter og 6 kg.
Stribet Mulle Trlja – hvidfisk. Hører til Mullidae familien. Den er orange rødmosset, og falmende. Den kan blive op til 50 cm og 1,20 kg. Den findes i Adriaterhavet, og de lever mellem 10 og 80 meter dybde. Kendte fiskeområder er i Kornati øhavet, omkring Vis og langs den vestlige kyst af Istrien.
Sanktpetersfisk (Kovač) – hvidfisk. Hører til Zeidae familien. Farven er oliven-grå, med fremtrædende mørke pletter på hver side. Den bliver op til 60 centimeter og 30 kilogram. Den findes i Adriaterhavet, især fra 300 til 500 meters dybde, men holder sig også på dybder mellem 70 til 150 meter. De fleste lever omkring offshore-øerne, kendte områder er omkring Vis og Hvar, og fyrtårnet Blitvenica. Den lever af fisk som sardiner og pickarel.
Ravfist (GOF) – stor blå fisk, Hører til Carangidae familien. Farven er sølvgrå og fisken bliver op til 155 centimeter og 52 kilo. Den lever i Adriaterhavet, især i den nordligste del. De lever i flokke, et populært områder er omkring øen Vis, Lastovo, Mljet, Palagruža, omkring Dubrovnik, samt den ydre kant af Kornati øhavet og Dugi Otok.
Fjæsing (Pauk) – hvidfisk. Hører til Trachinidae familien. Farven er gullig brun med sorte aftegninger og splittet punkter langs den øverste halvdel af kroppen. Længde er op til 40 cm og vægten op til 1,50 kg. Godt fiskeområde er omkring Vis, Lastovo, Mljet og Kornati og offshore øerne. Det anbefales stor forsigtighed når man fanger fisken på grund af dens giftige rygfinner på rygsøjlen og gælle flapperne, hvor stikkene er meget smertefulde.
Kulmule (Oslić) – hvidfisk. Hører til Gadidae familien. Dens krop er langstrakt med en temmelig fin struktur, samt et kugleformet hoved. Den har en stor mund med skarpe tænder. Den er meget grådig, og lever af fisk og krebsdyr. Farven er grålig blå, og går ned i det hvide. Den kan blive op til 95 centimeter og 5 kg. Kulmule er den mest almindelige fisk i Adriaterhavet, og den kan leve i dybder fra 300 og nedad. Velkendt fiskeområde er fra Zadar til Split samt kanaler rundt om Neretva området.
Havbars (Lubin) – hvidfisk. Hører til Serranidae familien. Lubinen er en meget udbredt fisk, i en gruppen af hvid fisk indtager den nok førstepladsen. Dens krop er langstrakt med elegante linjer, og med solid struktur. Den har en stor mund med stærke kæber. Den foretrækker at spise kønsmodne fisk, især unge smelt, multe og rejer. Den elsker også at spise menneske mad og affald, især kasserede organer og fiskehoveder. Den bliver op til 1 meter og 14 kg. Farven er lys grå, og forneden bliver den hvidlig. Lever i små grupper eller individuelt, og er udbredt langs kysten, uanset hvilken type af bund.
Skorpionsfisk (Škarpina) – hvidfisk. Hører til de Scorpaenidae familien. Farven er rødmosset brun og den kan blive op til 66 centimeter og 5 kg. De bedste fiskeområder er omkring alle de yderste øer, isolerede småøer, og ved Zadar og Šibenik. Ved håndtering af fisken anbefales forsigtighed, da et stik af den pigge er meget smertefuldt.
Havål (Ugor) – hvidfisk. Hører til Muraenoidei familien. Dens krop er som en slange, omviklet af et lag slim, så det er svært at holde den med hånden. Havål er grådige, kraftfuld og smidig, den lever af fisk og blæksprutter, og fortærer sin egen arts fæller. Farven på den øverste halvdel af kroppen er sort, mørk brun eller mørk grå, mens den nederste halvdel bliver lysere. Den kan blive op til 2,12 cm og 48 kg. Havål lever ved bunden i huller og sprækker, under sten og alger. Udbredt over hele Adriaterhavet fra lavvandede til de dybeste områder, men mest ved kysterne i Istrien, Kvarner øer og kyster af øen ud mod åbent hav.
Tunge (List) – hvidfisk. Hører til Soleidae familien. Den har en flad og asymmetrisk solid krop med et højt udviklet skelet. Små øjne og en tværgående mund. Halefinnen er dårligt udviklet, og den er en meget dårlig svømmer. Lever i kolonier, men spredt, og de er meget vanskelige at finde, fordi de graver sig ned i den bløde havbund. Den bliver op til 50 cm og 1 kg, og lever af krebsdyr, orme og fisk. Farven er grå eller brun. De bor på mudret og sandet bund langs Adriaterhavets kyst ned til 250 meters dybde.
Endvidere lever også følgende fisk i de kroatiske farvande, Muræne (giftig), Havaborre, tunge, Havkat, Havtaske plus en del andre arter som er knap så almindelige hernede.
Hajer i de Kroatisk Farvande
Som i alle andre farvande findes der også hajer i Kroatien i alt regner man med at der findes omkring 40 forskellige haj arter i Adriaterhavet (Og middelhavet), sammenstød mellem hajer og mennesker er yderst sjældne
Artikler anbefalet af andre læsere:
